Vredens Vin_da

Vredens Vin
Men lys og mørke kan ikke trives sammen. Mellem sandhed og vildfarelse er der en
uophørlig strid. At forsvare den ene er at angribe og kuldkaste den anden. Jesus erklærede:
„Jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd.“8 {MBF 102.2}
Nogle år efter reformationens begyndelse sagde Luther: „Gud fører mig ikke, han
skubber mig frem, han bærer mig af sted. Jeg er ikke min egen herre. Jeg vil gerne leve et
fredeligt liv; men jeg bliver kastet lige ud i oprør og revolutioner.“9Og nu var han ved at
blive drevet ud i kampen. {MBF 102.3}
Romerkirken havde gjort Guds nåde til en handelsvare. Vekselerernes borde var igen
blevet stillet op ved siden af altrene,10og luften genlød af køberes og sælgeres råb. Under
foregivende af at skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom blev der med pavens
bemyndigelse udbudt afladsbreve til salg. Et tempel til Guds ære skulle opføres for prisen
for forbrydelser! Men netop de midler, der skulle bidrage til Roms ophøjelse, fremkaldte det
mest dødbringende slag mod dets magt. De vakte pavemagtens mest afgjorte og
handlekraftige modstandere og førte til den strid, der skulle ryste romerkirken i dens
grundvold og skubbe til den tredobbelte krone på pavens hoved. {MBF 102.4}
Den mand, som skulle lede salget af afladsbreve i Tyskland — Tetzel hed han — var
dømt for de laveste forbrydelser mod samfundet og Guds lov. Men han slap for den straf,
han havde fortjent, og blev udset til at fremme pavens samvittighedsløse forretningsplaner.
Han gentog frækt de mest skamløse løgne for at narre det uvidende, godtroende og
overtroiske folk. Havde de kendt Guds ord, havde de ikke således ladet sig narre. For at de
skulle blive under pavedømmets kontrol og stadig forøge dets ærgerrige lederes magt og
rigdom, havde man holdt Bibelen borte fra folket.11 {MBF 102.5}
Når Tetzel kom til en by, gik der et sendebud i forvejen og råbte: „Guds og den hellige
faders nåde er ved jeres porte.“12Folket hilste den blasfemiske hykler velkommen, som var
han Gud selv. Den skændige handel foregik i kirken, og fra prædikestolen hævede Tetzel
afladshandlen til skyerne som Guds kostelige gave. Han erklærede, at afladsbrevet havde
kraft til at tilgive alle de synder, som køberen senere måtte ønske at begå, og at „det ikke
engang var nødvendigt at angre.“13Han erklærede, at afladsbrevene også kunne frelse de
døde: „Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer!“14Dengang
troldkarlen Simon tilbød at afkøbe apostlene deres magt til at udføre mirakler, svarede Peter:
„Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for
penge.“15Men Tetzels tilbud blev ivrigt grebet af tusinder. Guld og sølv strømmede ind i
hans kasse. Det var lettere at få en frelse, der kunne købes for penge, end en, som krævede
anger, tro og alvorlige bestræbelser for at modstå og overvinde synden. {MBF 102.6}
Læren om afladen var blevet imødegået af lærde, fromme mænd inden for romerkirken,
og der var mange, som ikke troede på et forehavende, der var stik imod både fornuften og
Den hellige Skrift. Ingen gejstlige turde dog hæve røsten mod denne skændige handel. Men
76