Vredens Vin_da

Vredens Vin
Og Paulus erklærede, at han ville være forbandet, hvis han forkyndte evangeliet i strid
med det, han havde modtaget.8„Hvordan,“ sagde reformatoren, „kan så andre formaste sig
til at indføre trossætninger efter behag og pålægge folket dem som noget, der er nødvendigt
for at blive frelst?“9Han påpegede, at kirkens bud ikke har nogen betydning, når de strider
imod Guds bud, og fremhævede den protestantiske grundsætning, at „Bibelen og kun
Bibelen“ er troens og udøvelsens lov. {MBF 196.2}
Selv om denne strid førtes på en forholdsvis upåagtet scene, tjener den til at vise os,
„hvad det var for mænd, der stod som menige soldater i reformationens hær. De var ikke
uvidende, sekteriske, højttalende debattører — nej, langtfra, det var mænd, der havde læst
Guds ord, og som vidste, hvordan de skulle bruge de våben, Bibelens våbenkammer
forsynede dem med. Med hensyn til lærdom var de forud for deres tid. Når vi retter
opmærksomheden mod så fremragende skoler som Wittenberg og Zürich og mod så
berømte navne som Luther og Melanchthon, Zwingli og Oecolampadius, får vi at vide, at de
var bevægelsens ledere, og antager, at de havde en uhyre magt og fremragende fortjenester
til forskel fra de andre. Men sådan var det ikke. Vender vi tilbage til det upåagtede Sverige
og til de ydmyge Olaus og Laurentius Petri — fra lærerne til eleverne — finder vi, at de var
kyndige teologer; mænd, der forstod evangeliets sandhed til bunds, og som vandt en let sejr
over de pavelige skolers hårkløvere og rangspersoner.“10 {MBF 196.3}
Efter denne ordstrid antog den svenske konge den protestantiske tro, og ikke længe efter
udtalte den lovgivende forsamling sin godkendelse af den. Olaus Petri havde oversat Det
Nye Testamente til svensk, og de to brødre påtog sig efter kongens ønske at oversætte hele
Bibelen. Derved fik det svenske folk for første gang Guds ord på deres eget sprog.
Rigsdagen bestemte, at præsterne over hele landet skulle udlægge skriften, og at børnene
skulle lære at læse i Bibelen i skolen. Støt og sikkert veg uvidenheds og overtros mørke for
evangeliets velsignede lys. Efter befrielsen fra den romerske undertrykkelse vandt nationen
en styrke og en storhed, den aldrig tidligere havde kendt. Sverige blev et af protestantismens
bolværker. Hundrede år senere kom denne lille og hidtil svage nation Tyskland til hjælp
under stor fare i den frygtelige trediveårskrig, som det eneste land i Europa, der turde række
en hjælpende hånd. Hele Nordeuropa var igen ved at komme ind under Roms tyranni. Det
var de svenske hære, der gjorde det muligt for Tyskland at vende krigslykken og at sejre
over de pavelige styrker og sikre fred og fordragelighed for protestanterne — calvinister
såvel som lutheranere — og at oprette trosfrihed i de lande, der havde accepteret
reformationen. {MBF 196.4}
152