Vredens Vin_da

Vredens Vin
gribe jer.“57De, der vender sig bort fra det lys, Gud har skænket, eller forsømmer at søge
det, mens det er inden for rækkevidde, bliver efterladt i mørke. Men Frelseren siger: „Den,
der følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys.“58Enhver, der for alvor
søger at gøre Guds vilje og omhyggeligt retter sig efter det lys, de allerede har fået, vil få
mere lys. Til en sådan vil der blive sendt en stråle af himmelsk lys, der vil lede ham til hele
sandheden. {MBF 250.5}
Ved tiden for Kristi fødsel kunne Jerusalems præster og skriftkloge have tydet tidernes
tegn og forkyndt den lovede frelsers komme. Mikas profeti angiver hans fødested; Daniel
opgiver tiden for hans komme.59Gud havde betroet de jødiske ledere disse profetier; de
havde ingen undskyldning for ikke at vide eller forkynde, at Messias’ komme var nær.
Deres uvidenhed skyldtes, at de havde forsømt at studere Guds ord. Jøderne byggede
mindesmærker over Guds profeter, som de havde slået ihjel, mens de af ærbødighed for
verdens store hyldede Satans tjenere. De var så optaget af deres ærgerrige stræben efter ære
og magt, at de tabte de æresbevisninger, som himlens konge tilbød dem, af syne. {MBF
251.1}
Israels ældste burde med dyb, ærbødig interesse have studeret stedet, tiden for og
omstændighederne ved den største begivenhed i verdenshistorien — Guds søns komme for
at forløse menneskene. Hele folket burde have våget og ventet for at være blandt de første,
som bød verdens frelser velkommen. Men ak, i Betlehem må to trætte rejsende fra Nazaret
forgæves søge ly for natten. Ingen dør bliver åbnet for dem. Til sidst må de søge ly i et
usselt læskur, beregnet til kvæget — og her fødes verdens frelser. {MBF 251.2}
Himlens engle havde set den herlighed, som Guds søn delte med Faderen, før verden blev
skabt. De havde med dyb interesse set frem til hans komme til jorden som en begivenhed,
der indebar den største glæde for alle mennesker. Engle skulle overbringe det glade budskab
til dem, der var rede til at modtage det og forkynde det for jordens beboere. Kristus havde
nedværdiget sig til at påtage sig menneskets natur. Han skulle udholde en uendelig smerte,
idet han gav sin sjæl som et syndoffer; men englene ønskede, at den Højestes søn selv i sin
ydmygelse skulle vise sig for menneskene med en værdighed og herlighed, der svarede til
hans karakter. Ville jordens stormænd samles i Israels hovedstad for at hilse ham
velkommen? Skulle hærskarer af engle føre ham frem for de ventende skarer? {MBF 251.3}
En engel besøger jorden for at se, hvem der er rede til at byde Jesus velkommen. Men
englen ser ingen tegn på forventning. Han hører ingen tak og pris, fordi Messias nu skal
komme. Englen dvæler lidt over den udvalgte by og det tempel, hvor Gud i menneskealdre
har åbenbaret sin nærværelse. Men selv her ser han samme ligegyldighed. De prægtigt
klædte, stolte præster bringer vanhellige ofre i templet. Farisæerne henvender sig højrøstet
til folket eller fremsiger pralende bønner på gadehjørnerne. I kongernes slotte, i filosoffernes
forsamlinger, i rabbinernes skoler, ingen steder er der nogen, der skænker den vidunderlige
196