Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 38—Den sidste advarsel
„Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af
dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja faldet er det store Babylon, der er blevet
bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle.“ „Drag ud fra
hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.“1 {MBF
487.1}
Dette skriftsted peger frem til en tid, hvor det budskab om Babylons fald, der blev bragt
af den anden engel i Åbenbaringen 14,8, skal gentages med en tilføjelse om den
fordærvelse, der var kommet over de forskellige organisationer, der tilsammen udgør
Babylon, siden budskabet først blev givet i sommeren 1844. Her beskrives en forfærdelig
tilstand i den religiøse verden. Med hver afvisning af sandheden bliver folkenes sind mere
formørket, de bliver mere egenrådige, indtil de til sidst stivner i vantro. På trods af de
advarsler, Gud har givet dem, vil de fortsætte med at træde et af de ti bud under fode, så de
ender med at forfølge dem, der holder det helligt. De lader hånt om Kristus i deres foragt for
hans ord og hans folk. Efterhånden som kirkerne godkender spiritismens lære, fjernes de
bånd, der er lagt på det kødelige hjerte, og religionsbekendelen bliver til et dække over den
usleste syndighed. Troen på spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og
djævles lærdomme, så de onde engles påvirkning mærkes i kirkerne. {MBF 487.2}
Om Babylon erklæres det på den tid, denne profeti handler om: „For hendes synder har
hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.“2Målet for hendes
synder er fuldt, og hendes fald er nært forestående. Men Gud har stadig et folk i Babylon, og
disse trofaste må kaldes ud, før hans dom iværksættes, da de ikke har del i hendes synder og
ikke skal „blive ramt af hendes plager.“ Derfor opstår den bevægelse, der er symboliseret
ved en engel, der kommer ned fra himlen og råber med kraftig røst om Babylons synder.
Sammen med englens budskab lyder kaldet: „Drag ud fra hende, mit folk!“ Disse budskaber
er sammen med den tredie engels budskab den sidste advarsel, der vil blive givet jordens
beboere. {MBF 488.1}
En frygtelig skæbne vil ramme denne verden. Alle jordens magter vil slutte sig sammen
for at føre krig mod Guds bud og forlange, at „alle, store og små, rige og fattige, frie og
trælle“3skal rette sig efter kirkens skik ved at helligholde den falske hviledag. Alle, der
nægter at rette sig efter dette, vil blive straffet — og til sidst vil man erklære, at de fortjener
at dø. På den anden side må Guds lov om Skaberens hviledag overholdes, og alle, der
overtræder Guds forskrifter, må advares om Guds vrede. {MBF 488.2}
Hvem vover — med den skæbne, der klart holdes op for ham — at træde Guds lov under
fode for at adlyde menneskelige lovbestemmelser og modtage dyrets mærke? Han tager
imod tegnet på tilhørsforhold til den magt, han vælger at adlyde i stedet for Gud. Himlens
383