Vredens Vin_da

Vredens Vin
Mødre glemte deres børn og gik omkring med krucifikser. Uheldigvis søgte mange tilflugt i
kirkerne; men forgæves blev sakramentet vist frem; forgæves klyngede de stakkels
mennesker sig til altrene; helgenbilleder, præster og befolkning blev begravet sammen.“
Man mener, at 90.000 mistede livet på denne skæbnesvangre dag. {MBF 245.4}
Femogtyve år senere indtraf det næste af alle de tegn, som omtales i profetien —
formørkelsen af sol og måne. Det var så meget mere påfaldende, som tidspunktet for
profetiens opfyldelse var blevet nøjagtigt forudsagt. Da Jesus på Oliebjerget for sine disciple
beskrev kirkens lange trængselstid — de 1260 års forfølgelse, som han lovede skulle blive
forkortet — og derefter omtalte forskellige begivenheder, som skulle gå forud for hans
genkomst, angav han, på hvilket tidspunkt den første skulle finde sted: „I de dage, efter den
trængsel, skal solen formørkes og månen ikke skinne.“34De 1260 dage (eller år) udløb i
1798. Et kvart århundrede tidligere var forfølgelserne næsten ophørt. Efter denne
trængselstid skulle solen, ifølge Kristi ord, formørkes. Den 19. maj 1780 gik denne profeti i
opfyldelse. {MBF 246.1}
„Som et af de mærkeligste og indtil dato uopklarede fænomener … står den mørke dag
den 19. maj 1780 — en højst uforklarlig formørkelse af hele den synlige himmel og
atmosfære over New England.“35 {MBF 246.2}
Et øjenvidne, som boede i Massachusetts, har beskrevet begivenheden således: „Om
morgenen skinnede solen klart, men snart blev den dækket af sorte, truende skyer. Det
lynede og tordnede, og der faldt lidt regn. Ved nitiden blev skyerne tyndere og fik et
messingeller kobberagtigt skær. Jord, klipper, træer, huse, vand og mennesker så forandrede
ud i dette mærkelige, overnaturlige lys. Få minutter senere bredte en tyk, sort sky sig over
hele himlen undtagen en smal kant langs horisonten, og det blev lige så mørkt som normalt
en sommeraften klokken ni. … {MBF 246.3}
Ængstelse, rædsel og ærefrygt greb menneskers sind. Kvinder stod i døren og stirrede ud
på det mørke landskab; mænd vendte hjem fra deres arbejde på marken; tømreren forlod sit
værksted, smeden sin esse og købmanden sin disk. Skolerne lukkede, og skræmte børn
skyndte sig hjem. Rejsende søgte ly i nærmeste gård. ‘Hvad vil der ske?’ spurgte alle med
skælvende læber og bævende hjerte. Det var, som skulle en orkan bryde løs — eller som om
alle tings ende var nær. {MBF 246.4}
Der blev tændt lys, og kaminilden blussede lige så klart, som på en måneløs efterårsaften.
… Hønsene satte sig på deres pinde og faldt i søvn. Kvæget samlede sig ved hegnene og
brølede, frøerne kvækkede, fuglene sang deres aftensang, og flagermus tumlede sig i luften.
Men menneskene vidste, at det ikke var nat.“ {MBF 247.1}
„Dr. Nathanael Whittaker, der var præst i Salem, holdt en gudstjeneste i
forsamlingshuset. I sin prædiken sagde han, at mørket var overnaturligt. Menigheder mødtes
192