Vredens Vin_da

Vredens Vin
måler ethvert menneskes karakter og fordømmer alle, som ved denne ufejlbarlige prøve
erklæres for mangelfuld. {MBF 217.3}
„Når de har fuldført deres vidnesbyrd.“ Den periode, hvor de to vidner skulle profetere
klædt i sæk, endte i 1798. Da de var ved at afslutte deres arbejde i mørke, skulle der føres
krig imod dem af den magt, der omtales som „dyret, der stiger op afgrunden“. I mange
europæiske lande havde kirkens og statens magthavere i århundreder været ledet af Satan
med Romerkirken som mellemmand. Men her ser vi en ny tilkendegivelse af satanisk
magt. {MBF 217.4}
Det havde været Romerkirkens politik under påskud af ærefrygt for Bibelen at holde den
på et ukendt sprog og således utilgængelig for folket. Under pavedømmets regime
profeterede vidnerne „klædt i sæk“. Men en anden magt — dyret fra afgrunden — skulle
stige op for at føre åbenlys krig mod Guds ord. {MBF 218.1}
Den „store by“, i hvis gader vidnerne blev dræbt, og hvor deres døde kroppe lå, er „i
åndelig forstand“ Egypten. Af alle de nationer, som Bibelen omtaler, var Egypten den, der
dristigst fornægtede den levende Guds eksistens og mest hårdnakket satte sig op imod hans
bud. Ingen hersker vovede et så åbenlyst oprør mod himlens myndighed som Egyptens
konge. Da budskabet blev bragt Farao af Moses i Herrens navn, svarede han stolt: „Hvem er
Herren, som jeg skulle adlyde så jeg lod israelitterne gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil
ikke lade israelitterne gå!“7Dette er ateisme, og den nation, hvis åndelige navn er Egypten,
ville på lignende måde i vantro og trods fornægte den levende Guds krav. Den „store stad“
sammenlignes også „åndeligt“ med Sodoma. Fordærvelsen i Sodoma, som var et brud på
Guds lov, manifesterede sig især som usædelighed. Denne synd skulle også være et
fremherskende træk i den nation, som skulle svare til beskrivelserne i dette skriftsted. {MBF
218.2}
Ifølge profetien skulle en magt af satanisk oprindelse kort før året 1798 rejse sig og føre
krig mod Bibelen — og det land, hvor Guds to vidner skulle blive bragt til tavshed, skulle
være præget af Faraos ateisme og Sodomas usædelighed. {MBF 218.3}
Denne profeti er på den mest slående måde blevet opfyldt i Frankrig. Under revolutionen
i 1793 „hørte verden for første gang en forsamling af mænd, der var født og opvokset i et
civiliseret land og påtog sig at regere en af Europas mest fremragende nationer, forene deres
stemmer for at fornægte den højtideligste sandhed, menneskesjælen modtager, og
enstemmigt forkaste troen på og dyrkelsen af en guddom.“8 {MBF 218.4}
„Frankrig er det eneste land i verden, om hvilket der foreligger det autentiske vidnesbyrd,
at det som en nation løftede sin hånd i åbent oprør mod universets Skaber. Der har været og
vil stadig være mange gudsbespottere og vantro i England, Tyskland, Spanien og andre
lande, men Frankrig indtager en særstilling i verdenshistorien som den eneste stat, der efter
168