Vredens Vin_da

Vredens Vin
„En anden form for bevis, der gjorde et dybt indtryk på mig,“ siger han, „var Skriftens
tidsberegning. … Jeg fandt, at forudsagte hændelser, der havde fundet sted i fortiden, ofte
skete inden for et givet tidsrum. De et hundrede og tyve år til syndfloden,13de syv dage, der
skulle gå forud for den, og de fyrre dage, det skulle regne,14de fire hundrede år, Abrahams
afkom skulle bo i et fremmed land,15de tre dage i mundskænkens og bagerens
drømme,16de syv år i Faraos drøm,17de fyrre år i ørkenen,18tre og et halvt års
hungersnød,19halvfjerds års fangenskab,20Nebukadnesars syv tider,21og de syv uger, de
toogtresindstyve uger og en uge, i alt halvfjerds uger, der var fastsat over jøderne,22de
begivenheder, disse tidsrum gjaldt, var engang rene profetier; men de gik i opfyldelse, som
det var forudsagt.“23 {MBF 260.2}
Da han ved at studere Bibelen fandt forskellige tidsperioder, som efter hans opfattelse
angik Kristi genkomst, kunne han ikke andet end betragte dem som „bestemte tider,“ som
var fastsat og af Gud åbenbaret for hans tjenere. Moses siger: „De skjulte ting hører Herren
vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til.“ Og Gud siger ved profeten
Amos, at {MBF 260.3}
Herren „gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere,
profeterne.“24Den, der gransker Guds ord, kan altså tillidsfuldt forvente, at den største
begivenhed, der skal ske i menneskehedens historie, er tydeligt udpeget i Sandhedens
Skrifter. {MBF 260.4}
„Jeg var fuldt overbevist om,“ siger Miller, „‘at ethvert skrift, der er indblæst af Gud,
også er nyttigt,’25at ‘aldrig har nogen profeti lydt i kraft af et menneskes vilje, men blev
skrevet af hellige mænd, der var drevet af Helligånden,’26og blev skrevet ‘for at vi skal lære
af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde
håbet.’27Jeg kunne derfor kun opfatte de tidsmæssige dele i Bibelen som en del af Guds
ord, der fortjente vor alvorlige opmærksomhed i lige så høj grad som enhver anden tekst.
Derfor følte jeg, at jeg i min stræben efter at forstå, hvad Gud i sin nåde havde åbenbaret for
os, ikke havde nogen ret til at springe de profetiske tidsperioder over.“28 {MBF 260.5}
Den profeti, der klarest syntes at åbenbare tidspunktet for Kristi genkomst, stod i Daniel
8,14: „2.300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage.“ (renses,
eng. bibel). Miller fulgte sin sædvanlige fremgangsmåde ved at lade Skriften fortolke sig
selv og blev klar over, at en dag i det profetiske billedsprog betyder et år29og han så, at de
2.300 profetiske dage eller i bogstavelig forstand 2.300 år, ville gå langt ud over den jødiske
verdensordens ophør, så det kunne ikke angå denne helligdomstjeneste. Miller gik ud fra det
almindeligt anerkendte synspunkt, at i den kristne kirkes tid er jorden helligdommen, og
derfor havde han den opfattelse, at den renselse af helligdommen, som er forudsagt i Dan
8,14, var et billede på jordens renselse med ild ved Kristi genkomst. Hvis man derfor kunne
finde udgangspunktet for de 2300 år, ville man også hurtigt kunne finde tidspunktet for
203