Vredens Vin_da

Vredens Vin
sine disciple, sagde han til dem: „Jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for
Faderen selv elsker jer.“17„Det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv.“18Og i
tjenesten i den himmelske helligdom vil der være fuld enighed imellem de to. „For således
elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal
fortabes, men have evigt liv.“19 {MBF 335.2}
Spørgsmålet: „Hvad er helligdommen?“ besvares tydeligt i Skriften. Betegnelsen
„Helligdom“, som bruges i Bibelen, refererer for det første til det tabernakel, Moses
byggede som et symbol på det himmelske, og for det andet til det sande tabernakel i himlen,
som den jordiske helligdom viste hen til. Ved Kristi død sluttede den symbolske tjeneste.
Det sande tabernakel i himlen er den nye pagts helligdom. Da de 2.300 dage udløb i 1844,
havde der ikke været nogen helligdom på jorden i mange århundreder. Derfor er det hævet
over enhver tvivl, at profetien: „2.300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen
renses,“ sigter til den himmelske helligdom. {MBF 335.3}
Men det vigtigste spørgsmål er endnu ikke besvaret. Hvad er helligdommens renselse?
Det fremgår af Det Gamle Testamente, at der foregik en renselsesceremoni i forbindelse
med den jordiske helligdom. Men kan der være noget, der skal renses i himlen? I
Hebræerbrevets 9. kapitel står der tydeligt, at både den jordiske og den himmelske
helligdom skal renses. „Efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen
tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. Det er altså nødvendigt, at efterligningerne af det,
der er i himlene, renses på denne måde, men de himmelske ting selv må renses ved bedre
ofre end disse“20— nemlig ved Kristi dyrebare blod. {MBF 335.4}
Både i den symbolske og i den virkelige tjeneste må renselsen foregå ved hjælp af blod
— i den første med blod af dyr og i den anden med Kristi blod. Hebræerbrevets forfatter
siger, at denne renselse skal foregå ved hjælp af blod, fordi der ikke opnås tilgivelse, uden at
blod bliver udgydt. Der skal tilvejebringes tilgivelse — eller synden skal fjernes. Men
hvordan kunne der findes synd i forbindelse med helligdommen i himlen eller på jorden?
Det får vi at vide ved at betragte den symbolske tjeneste — for de præster, der forrettede
tjenesten på jorden, tjente en helligdom, der var „en efterligning og en skygge af den
himmelske.“21 {MBF 336.1}
Tjenesten i den jødiske helligdom bestod af to afdelinger; præsterne gjorde til daglig
tjeneste i det hellige, mens ypperstepræsten én gang om året udførte en særlig
forsoningstjeneste i det allerhelligste for at rense helligdommen. Dag for dag førte den
angrende synder sit offer hen til tabernaklets dør, lagde sin hånd på offerdyrets hoved,
bekendte sine synder og overførte dem billedligt fra sig selv til det uskyldige dyr. Derefter
blev dyret slagtet. Hebræerbrevets forfatter siger: „Der finder ingen tilgivelse sted, uden at
der udgydes blod.“ „For kødets liv er i blodet.“22Overtrædelse af Guds lov krævede
synderens liv. Blodet, der repræsenterede synderens forspildte liv, blev af præsten båret ind i
266