Vredens Vin_da

Vredens Vin
lagt øde af sværdet, øksen og bålet, var forvandlet til et stort, skummelt vildnis. „Disse
grusomheder blev ikke begået i en uoplyst tid, men i Ludvig XIV strålende epoke.
Videnskaben var nået langt, litteraturen blomstrede, teologerne ved hoffet var lærde og
veltalende mænd, der foregav at være ydmyge og næstekærlige. “12 {MBF 219.4}
Den frygteligste forbrydelse, den mest djævelske gerning i alle disse rædselsfulde
århundreder, var Bartholomæusnatten. Verden mindes endnu med gru dette feje, grusomme
overfald. Ansporet af det katolske præsteskab gav Frankrigs konge tilladelse til denne udåd.
En klokke, som begyndte at ringe midt om natten gav tegn til blodbadets begyndelse.
Tusinder af protestanter, som i tillid til kongens æresord sov fredeligt i deres senge, blev
uden varsel slæbt bort og myrdet med koldt blod. {MBF 220.1}
Ligesom Kristus var sit folks usynlige fører på vejen fra den egyptiske trældom, var
Satan den usynlige fører i denne udåd, som mangfoldiggjorde antallet af martyrer. I Paris
fortsatte blodbadet i syv dage. De første tre var præget af en ufattelig vildskab. Og det var
ikke indskrænket til selve byen. På kongens udtrykkelige befaling blev det udvidet til at
omfatte alle de provinser og byer, hvor der fandtes protestanter. Der blev ikke taget hensyn
til alder eller køn. Hverken den uskyldige nyfødte eller den grånende olding blev skånet.
Adelsmænd og bønder, unge og gamle, mødre og børn blev hugget ned. I to måneder
fortsatte slagteriet. 70.000 af nationens ædleste mennesker omkom. „Da nyheden om
blodbadet nåede Rom, kendte gejstlighedens begejstring ingen grænser. Kardinalen af
Lorraine belønnede budbringeren med tusind dukater; Sankt Angelos kanoner dundrede en
glædessalut; allekirkeklokker kimede; festbål forvandlede natten til dag; og Gregor XIII gik
ledsaget af alle sine kardinaler og andre kirkefyrster i procession til Sankt Ludvigs kirke,
hvor kardinalen af Lorraine messede et Te Deum. … Der blev slået en medalje til minde om
blodbadet, og i Vatikanet kan man stadig se tre kalkmalerier af Vasari, der beskriver
angrebet på admiralen, kongen i rådet, der planlægger udåden og selve blodbadet. Pave
Gregor sendte kong Karl Den gyldne Rose, og fire måneder efter blodbadet … lyttede
kongen selvtilfreds til en fransk præsts prædiken om den lykkelige og glædelige dag, da den
hellige fader modtog nyheden og gik i højtidelig procession for at takke Gud og Sankt
Ludvig.“13 {MBF 220.2}
Den mesterhjerne, som arrangerede Bartholomæusnatten, førte også an i begivenhederne
ved revolutionen. Jesus Kristus blev erklæret for forræder, og de vantro franskmænds
kampråb lød: „Knus niddingen!“ De mente Kristus. Himmelråbende gudsbespottelse og
afskyelig ondskab gik hånd i hånd. De mest grusomme og lastefulde mennesker indtog de
højeste stillinger. Alt dette var en hyldest til Satan, mens Kristus i sin karakteristik som
sandhed, renhed og uselvisk kærlighed blev korsfæstet. {MBF 221.1}
„Dyret, der stiger op af afgrunden, (skal) føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe
dem.“ Den ateistiske magt, som regerede i Frankrig under rædselsherredømmet, førte
170