Vredens Vin_da

Vredens Vin
eftersom præsten repræsenterer Gud. Dette nedværdigende skriftemål fra menneske til
menneske er den hemmelige kilde til meget af det onde, som fordærver verden og gør den
moden til sin endelige undergang. Alligevel er det for den, der ikke tager sin synd
højtideligt, mere tiltalende at skrifte for en anden dødelig end at åbne sit hjerte for Gud. Den
menneskelige natur vil hellere gøre bod end give afkald på synden. Det er lettere at plage sit
legeme med sækkelærred, nælder og gnavende lænker end at korsfæste de kødelige lyster.
Tungt er det åg, som det menneskelige hjerte er villigt til at bære, frem for at bøje sig under
Kristi åg. {MBF 456.4}
Der er en slående lighed mellem romerkirken og det jødiske samfund på Kristi tid. Mens
jøderne hemmeligt trampede på hvert eneste princip i Guds lov, overholdt de strengt dens
forskrifter i det ydre og belæssede den med krav og traditioner, der gjorde overholdelsen af
disse til en plagsom byrde. Som jøderne bekendte sig til at ære loven, hævder katolikkerne
at ære korset. De dyrker symbolet på Kristi lidelser, mens de i deres liv fornægter ham, som
det symboliserer. {MBF 457.1}
Katolikker anbringer kors over deres kirker, på deres altre og på deres klæder. Alle vegne
ser man korsets tegn. I det ydre æres og ophøjes det. Men Kristi lære er begravet under en
mængde meningsløse traditioner, falske fortolkninger og strenge krav. Frelserens ord om de
hykleriske jøder rammer lederne af den romersk-katolske kirke endnu hårdere: „De binder
tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskenes skuldre, men
selv vil de ikke røre dem med en finger.“3Samvittighedsfulde sjæle holdes nede i stadig
frygt for en krænket Guds vrede, mens mange af kirkens høje embedsmænd lever i luksus
og sanselig nydelse. {MBF 457.2}
Tilbedelse af billeder og relikvier, påkaldelse af helgener og ophøjelse af paven er Satans
påfund for at drage menneskers tanker bort fra Gud og hans søn. For at gøre deres
ødelæggelse fuldkommen bestræber han sig på at lede deres opmærksomhed bort fra ham,
hos hvem der alene er frelse at finde. Han vil vise dem hen til hvad som helst, der kan sættes
i stedet for ham, der sagde: „Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,
og jeg vil give jer hvile.“4 {MBF 457.3}
Satan forsøger hele tiden at give en falsk fremstilling af Guds karakter, syndens natur og
hvor meget der egentlig står på spil i den store strid. Hans spidsfindigheder lemper kravene i
den guddommelige lov og giver mennesker frihed til at synde. Og samtidig fremstiller han
Gud i et falsk lys, så man snarere betragter ham med frygt og had end med kærlighed. Den
grusomhed, der er uløselig forbundet med hans egen natur, tillægger han Skaberen. Den er
indbygget i religionssystemer og kommer til udtryk i forskellige former for gudsdyrkelse. På
den måde forblindes mennesker, og Satan sikrer sig dem som hjælpere i sin kamp mod Gud.
Ved forvanskede opfattelser af de guddommelige egenskaber kom hedningefolk til at tro, at
359