Vredens Vin_da

Vredens Vin
hen til livets træ, plukker den gyldne frugt og giver ham den at spise. Adam ser sig om og
betragter vrimlen af hans løskøbte familie stående i Guds Paradis. Så kaster han sin
funklende krone for Jesu fødder og omfavner Frelseren. Han rører den gyldne harpes
strenge, og himlens hvælvinger genlyder af den jublende sang: {MBF 522.4}
„Værdigt, værdigt, værdigt er Lammet, det slagtede, som atter lever!“ Adams familie
følger hans eksempel, kaster deres kroner for Frelserens fødder og bøjer sig for ham i
tilbedelse. {MBF 523.1}
Denne genforening bliver overværet af englene, som græd ved Adams fald og frydede
sig, da Jesus efter sin opstandelse steg op til himlen efter at have åbnet graven for alle, som
måtte tro på ham. Nu ser de frelsesgerningen fuldført, og de forener deres stemmer i
lovsang. {MBF 523.2}
På glarhavet foran tronen, det glarhav, der ser ud, som om det var blandet med ild —
sådan stråler det af Guds herlighed — er den skare samlet, der har „sejret over dyret og dets
billede og dets navns tal.“ Med „Guds harper“ i deres hænder står de sammen med Lammet
på Zions bjerg, et hundrede og fireogfyrretyve tusinde, der er løskøbt fra menneskeslægten.
Og som en brusen af mange vande og som en buldren af et stort tordenvejr høres lyden af
„harpespillere, der slår på deres harper.“ De synger „en ny sang“ foran tronen, en sang som
ikke kan læres af andre end de hundrede og fireogfyrre tusinde. Det er Moses’ og Lammets
sang, en sang om befrielse — sangen om deres erfaring — en erfaring, som ingen anden
nogen sinde har haft. „De følger Lammet, hvor det går.“ De er blevet bortrykket fra jorden
og regnes som „en førstegrøde for Gud og Lammet.“32„Det er dem, som kommer fra den
store trængsel.“ {MBF 523.3}
De har gennemgået en trængselstid, der ikke har haft sin mage, så længe der har været
folkeslag til. De har gennemlevet Jakobs trængselstid. De har stået uden en forsvarer, mens
Guds sidste straffedomme blev udøst. Men de er blevet udfriet, for de har „vasket deres
klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ „Der fandtes ikke løgn i deres mund; de er
uden fejl.“ „Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han,
som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem.“ De har set jorden hærget af hungersnød
og pest, de har set solen svide mennesker med brændende hede, og de har selv lidt, sultet og
tørstet. Men „de skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen
anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til
livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“33 {MBF 523.4}
Til alle tider er Frelserens udvalgte blevet oplært og tugtet i prøvelsens skole. På jorden
gik de ad smalle stier, de blev lutret i lidelsens ovn. For Jesu skyld tålte de modstand, had og
bagtalelse. De fulgte ham gennem svære kampe. De fornægtede sig selv og led bitre
skuffelser. Af egen smertefuld erfaring lærte de syndens ondskab at kende, dens magt, dens
skyld, dens sorg og smerte, og de ser på den med afsky. Erkendelsen af det uendeligt store
412