Vredens Vin_da

Vredens Vin
man mente, det var mere sikkert at mødes uden for byen. En hule i en dyb kløft under træer
og klippefremspring blev valgt til mødested. Folk forlod byen i små grupper og kom ad
forskellige veje. På dette afsides sted blev Bibelen læst og forklaret. Og her holdt Frankrigs
protestanter nadver for første gang. Adskillige trofaste evangelister blev udsendt fra denne
lille menighed. {MBF 180.3}
Endnu engang vendte Calvin tilbage til Paris. Selv nu kunne han ikke opgive håbet om, at
hele Frankrig skulle tage imod reformationen. Men han fandt næsten alle døre lukkede. At
forkynde evangeliet var at gå den lige vej til bålet, og omsider besluttede han at rejse til
Tyskland. Næppe var han rejst, før uvejret atter brød løs over protestanterne. Var han blevet
i Frankrig, ville han utvivlsomt være gået til grunde sammen med de andre. {MBF 181.1}
De franske reformatorer, der ønskede, at deres land skulle holde trit med Tyskland og
Schweiz, besluttede at rette et modigt slag mod romerkirkens overtro — et slag, der skulle
vække hele nationen. Plakater, der angreb messen, blev i løbet af én nat slået op overalt i
landet. I stedet for at fremme reformationen bragte dette dristige men uovervejede kup
ødelæggelse, ikke alene over ophavsmændene, men over den reformerte tros tilhængere
overalt i Frankrig. Katolikkerne fik et længe ønsket påskud til at kræve kætterne fuldstændig
tilintetgjort, fordi de måtte betragtes som agitatorer, der var farlige for troens sikkerhed og
nationens fred. {MBF 181.2}
En eller anden — det blev aldrig opklaret, om det var en ubetænksom ven eller en lumsk
fjende — havde slået en af plakaterne op på døren til kongens private gemak. Kongen blev
rædselsslagen. Denne plakat indeholdt hårde angreb på former for overtro, som i
menneskealdre var blevet betragtet med ærbødighed. Den enestående dristighed, hvormed
disse utvetydige og foruroligende udtalelser var bragt kongen for øje, vakte hans vrede. Af
lutter forbavselse stod han et øjeblik tavs. Så fandt hans raseri udtryk i disse frygtelige ord:
„Lad alle uden undtagelse, som mistænkes for lutheranisme, pågribe. Jeg vil udrydde dem
alle.“23Terningen var kastet. Kongen havde stillet sig helt på romerkirkens side. {MBF
181.3}
Der blev straks gjort forberedelser til at arrestere alle lutheranere i Paris. En fattig
håndværker, der var tilhænger af den reformerte tro og plejede at kalde de troende til deres
hemmelige møder, blev grebet. Under trussel om straks at blive brændt på bålet, hvis han
ikke adlød, befalede man ham at føre pavens udsending til samtlige protestanter i byen. Han
blev forfærdet over dette skammelige forslag, men frygten fik overtaget, og han gik ind på
at forråde sine brødre. Med hostien i spidsen og omgivet af en hærskare af præster, munke
og soldater gik den kongelige opdager, Morin, sammen med den ulykkelige, langsomt
gennem byens gader. Det blev kaldt en demonstration til ære for „det hellige sakramente“
— som soning for den krænkelse, protestanterne havde tilføjet messen. Men der skjulte sig
en morderisk hensigt under dette optog. Når de kom til et hus, som tilhørte en lutheraner,
139