Vredens Vin_da

Vredens Vin
derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Nu varer det ikke længe! Alt, hvad jeg taler, skal gå
i opfyldelse.“2 {MBF 316.3}
De ventende glædede sig, for de troede, at han, som kender enden fra begyndelsen, havde
set deres skuffelse og skænket dem opmuntrende ord, der kunne give dem nyt håb. Havde
det ikke været for disse bibelord, der formanede til at være tålmodige og holde fast ved
deres tillid til Guds ord, ville deres tro have vaklet i denne prøvelsens time. {MBF 316.4}
Lignelsen om de ti brudepiger i Matt 25 illustrerer også adventfolkets erfaring. I kap. 24
havde Jesus som svar på disciplenes spørgsmål om tegn på hans genkomst og verdens ende
omtalt nogle af de mest betydningsfulde begivenheder i verdens og kirkens historie mellem
hans første og andet komme, nemlig Jerusalems ødelæggelse, menighedens trængselstid
under hedningernes og pavedømmets forfølgelser, solog måneformørkelsen og
stjerneregnen. {MBF 316.5}
Derefter talte han om sit komme i sit rige og de to slags tjenere, der ventede på hans
komme. Det 25. kapitel begynder med disse ord: „Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger,
som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem
var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper
med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige
og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød
ham!“ {MBF 317.1}
Man mente, at Kristi genkomst, som blev forkyndt ved den første engels budskab, var
symboliseret ved brudgommens komme. Den store vækkelse, der fandt sted under
forkyndelsen af Kristi nært forestående genkomst, svarede til, at brudepigerne gik ud for at
tage imod brudgommen. Både i denne lignelse og i lignelsen i Matt 24 omtales to forskellige
typer. Alle brudepigerne havde taget deres lampe, Bibelen, med, og ved dens lys var de gået
ud for at møde brudgommen. De tåbelige tog deres lamper, men ikke olie med sig. Men de
kloge tog både deres lamper og olie i deres kander. De sidstnævnte havde modtaget Guds
nåde og Helligåndens genfødende, oplysende kraft, som gør hans Ord til en lygte for deres
fod og et lys på deres sti. De havde i gudsfrygt studeret Den hellige Skrift for at lære
sandheden at kende og alvorligt søgt at opnå renhed i hjerte og liv. De havde en personlig
oplevelse og en tro på Gud og hans Ord, der ikke svigtede ved skuffelse og forsinkelse. De
andre „tog deres lamper, men ikke olie“ med sig. De havde handlet impulsivt. Det
højtidelige budskab havde vakt deres frygt, men de havde stolet på deres brødres tro og
været tilfredse med de gode følelsers flakkende lys uden virkelig at forstå sandheden eller
erfare nådens gerning i hjertet. De var gået ud for at møde Herren fulde af håb ved tanken
om en hurtig belønning, men de var ikke forberedt på at møde forsinkelse og skuffelse. Da
prøvelserne kom, svigtede deres tro, og deres lys brændte kun svagt. {MBF 317.2}
249