Vredens Vin_da

Vredens Vin
overtræde Guds lov, fik han dem til at betragte al religion som svindel og Bibelen som en
myte. De forkastede Guds love og hengav sig til laster og tøjlesløs syndighed. {MBF 229.2}
Den skæbnesvangre fejl, der førte til så store ulykker for det franske folk, var
tilsidesættelsen af denne ene store sandhed: At sand frihed ligger inden for forskrifterne i
Guds lov. „Gid du ville lytte til mine befalinger, så blev din fred som en flod og din
retfærdighed som havets bølger.“28„De gudløse har ikke fred, siger Herren.“ „Men den, der
adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker.“29 {MBF 229.3}
Ateister, vantro og frafaldne bekæmper og fornægter Guds lov, men resultaterne af deres
indflydelse viser, at menneskets vel er forbundet med dets lydighed mod de guddommelige
love. De, der ikke vil lære denne lektie af Guds ord, må lære den af verdenshistorien. {MBF
230.1}
Da Satan benyttede romerkirken som et middel til at forføre mennesker til ulydighed,
skete det så hemmelighedsfuldt, at ingen forstod, at den nedværdigelse og elendighed, som
blev resultatet, skyldtes ulydighed mod loven. Og hans magt blev så kraftigt modarbejdet af
Guds ånd, at det forhindrede hans hensigter i helt at blive fuldbyrdet. Folk forbandt ikke
virkning og årsag for at finde årsagen til deres elendighed. Men under revolutionen
tilsidesatte nationalkonventet åbenlyst Guds lov — og under det følgende
rædselsherredømme blev alle i stand til at forstå årsag og virkning. {MBF 230.2}
Da Frankrig offentligt forkastede Gud og vragede Bibelen, frydede onde mennesker og
mørkets ånder sig over, at de havde opnået, hvad de så længe havde ønsket — et rige, der
var befriet for begrænsningerne i Guds lov. „Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den
onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt.“30Men ulydighed mod
en retfærdig lov må uundgåeligt føre til elendighed og undergang. Skønt menneskenes
ondskab ikke straks blev straffet, ville de ikke undgå deres straf. {MBF 230.3}
Århundreders frafald og forbrydelser havde ophobet vrede til gengældelsens dag, og da
gudsforagternes misgerninger var fuldtallige, indså de for sent, at det er forfærdeligt at
trække for store veksler på Guds tålmodighed. Guds ånd, som holder Satans grusomme
magt i skak, indstillede en stor del af sin virksomhed, og han, hvis eneste glæde er
menneskenes elendighed, fik tilladelse til at handle, som han ville. De, der havde valgt at gå
i oprørernes tjeneste, måtte høste oprørets frugter. Landet var fuldt af forbrydelser, der var
så frygtelige, at de ikke kan beskrives. Fra hærgede provinser og ødelagte byer lød et
forfærdeligt smertensskrig. Frankrig var som rystet af et jordskælv. Religionen, lovene,
samfundsordenen, familien, staten og kirken var blevet knust af den respektløse hånd, som
havde løftet sig imod Guds lov. I sandhed sagde vismanden: „Den uretfærdige fældes af sin
uretfærdighed.“ Menneskenes hjerte er „fuldt af lyst til at handle ondt, for en synder kan
handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå
dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, og at det ikke går den uretfærdige
178