Vredens Vin_da

Vredens Vin
Profeten påpeger de regler for gudsdyrkelsen, der er blevet svigtet: „Dine ruiner fra
fortiden skal genopbygges. Du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den,
som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Hvis du tager dig i vare på
sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og
Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel
og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren.“6Også denne profeti angår
vor tid. Der skete et brud på Guds lov, da romerkirken ændrede sabbatten. Men nu er tiden
kommet, da den guddommeligt indstiftede hviledag skal genindføres. Bruddet skal
repareres, og mange generationers grundvold skal genrejses. {MBF 364.4}
I sin uskyld i det hellige Eden holdt Adam den hviledag, Skaberen havde velsignet og
helliget, og det samme gjorde den faldne, men angrende Adam, efter at han var fordrevet fra
sit lykkelige hjem. Den blev helligholdt af alle patriarkerne lige fra Abel til Noa, Abraham
og Jakob. Da Guds udvalgte folk var trælle i Egypten, mistede mange kendskabet til Guds
lov, fordi de levede blandt afgudsdyrkere. Men da Herren befriede Israel, forkyndte han i
ærefrygtindgydende majestæt sin lov for det forsamlede folk, så de kunne kende hans vilje
og for altid frygte og adlyde ham. {MBF 364.5}
Fra dengang til i dag er kendskabet til Guds lov blevet bevaret på jorden, og det fjerde
buds sabbat er blevet helligholdt. Skønt det lykkedes „lovløshedens menneske“ at træde
Guds hellige dag under fode, fandtes der, selv da hans magt var størst, trofaste mennesker,
som i skjul på afsides steder viste den ærefrygt. Siden reformationen har der i hver eneste
generation været nogle, der holdt fast ved sabbattens helligholdelse. Trods modstand og
forfølgelse er der hele tiden blevet bragt vidnesbyrd om Guds lovs evige gyldighed og om
den hellige pligt til at holde sabbat på den dag, der blev indstiftet ved skabelsen. {MBF
365.1}
Disse sandheder, der i Åbenbaringen 14 forkyndes i forbindelse med „det evige
evangelium,“ skal kendetegne Kristi menighed, når han kommer igen. For som et resultat af
det trefoldige budskab forkyndes det: „Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som
holder fast ved Guds bud og ved troen på Jesus.“ Dette er det sidste budskab, der skal
forkyndes før Herrens genkomst. Umiddelbart efter dets forkyndelse så profeten
Menneskesønnen komme i herlighed for at høste jordens høst. {MBF 365.2}
De, der tog imod lyset om helligdommen og Guds lovs uforanderlighed, blev fyldt af
glæde og forundring, da de så skønheden og harmonien i det system af sandheder, som de
havde fået forståelsen af. De ønskede, at det lys, der var så dyrebart for dem selv, skulle
gives videre til alle kristne. De kunne ikke tro andet, end at det ville blive modtaget med
glæde. Men mange, der hævdede at være Kristi disciple, var ikke glade for en sandhed, der
ville stille dem i modsætning til verden. Lydighed mod det fjerde bud krævede et offer, som
de fleste veg tilbage for at bringe. {MBF 365.3}
288