Vredens Vin_da

Vredens Vin
største hast ført gennem skoven til slottet Wartburg, en ensomt beliggende klippefæstning.
Både hans pågribelse og hans skjulested var i den grad omgivet af hemmelighedsfuldhed, at
selv kurfyrsten i lang tid ikke vidste, hvor han var. Og det var ikke tilfældigt, for så længe
han ikke kendte Luthers opholdssted, kunne han ikke røbe noget. Det var ham nok at vide,
at reformatoren var i sikkerhed! {MBF 134.3}
Forår, sommer og efterår gik — det blev vinter, og Luther var stadig i fangenskab.
Aleander og hans tilhængere frydede sig, da evangeliets lys syntes udslukt. Men Luther
fyldte sin lampe fra sandhedens forrådskammer, og snart skulle dens lys stråle endnu
klarere. {MBF 135.1}
Bag Wartburgs venlige mure glædede Luther sig en tid over at være befriet fra kampens
hede. Men i længden kunne han ikke stille sig tilfreds med stilhed og ro. Han var vant til et
liv med aktivitet og stærk konflikt og kunne dårligt holde ud at forholde sig inaktiv. „Ak!
Der er ingen på denne Guds vredes sidste dag, der kan stå som en mur for Herren og frelse
Israel!“43 {MBF 135.2}
Han blev bange for at blive beskyldt for fejhed, fordi han havde trukket sig ud af kampen.
Og han bebrejdede sig selv for dovenskab og nydelsessyge, skønt han udrettede mere, end
det syntes muligt for et enkelt menneske. Hans pen hvilede aldrig. {MBF 135.3}
Hans fjender smigrede sig med, at han var bragt til tavshed; men de blev forbavsede og
forvirrede over de håndgribelige beviser på, at han stadig var aktiv. En mængde traktater,
som stammede fra hans pen, cirkulerede i hele Tyskland. Han udførte også et meget
betydningsfuldt arbejde for sine landsmænd ved at oversætte Det Nye Testamente til tysk.
Næsten et helt år vedblev han fra sin klippeborg at forkynde evangeliet og dadle tidens
synder og vildfarelser. {MBF 135.4}
Men det var ikke kun for at bevare Luther fra sine fjenders vrede eller skaffe ham ro til
disse vigtige arbejder, at Gud havde fjernet sin tjener fra det offentlige livs skueplads. Der
skulle opnås mere værdifulde resultater. I sin ensomhed og ubemærkethed var Luther fjernet
fra jordisk bistand og menneskelig ros. {MBF 135.5}
Således blev han reddet fra den stolthed og selvtilfredshed, der ofte følger med succes.
Gennem lidelse og ydmygelse blev han atter forberedt til igen at vandre sikkert på de
svimlende højder, som han så pludseligt var blevet hævet til. {MBF 135.6}
Når mennesker fryder sig over den frihed, som sandheden bringer dem, er de tilbøjelige
til at ophøje dem, som Gud har brugt til at bryde vildfarelsens og overtroens lænker. Satan
søger at vende menneskets tanker og kærlighed fra Gud til hans menneskelige redskaber;
han leder dem til at ære redskabet og glemme den hånd, som leder alle ting. Alt for ofte
taber religiøse ledere, der bliver rost og æret, deres afhængighed af Gud af syne, og
begynder at at stole på sig selv. Som et resultat heraf prøver de at gøre sig til herre over
103