Vredens Vin_da

Vredens Vin
Da den første kirke blev demoraliseret ved at afvige fra evangeliets enfold og antog
hedenske skikke og ritualer, mistede den Guds ånd og kraft, og den måtte søge den verdslige
magts støtte for at beherske folkets samvittighed. Resultatet blev pavedømmet, en kirke, der
beherskede statsmagten og benyttede den til at fremme sine egne planer, og ikke mindst til
at straffe „kætteri“. Hvis De forenede Stater skal lave et billede af dyret, må den religiøse
magt beherske det civile styre i en sådan grad, at kirken kan bruge statens autoritet til at
fremme sine egne planer. {MBF 356.4}
Hver gang kirken har opnået verdslig magt, har den benyttet denne til at straffe dem, der
afveg fra dens læresætninger. De protestantiske kirker, der har fulgt romerkirkens eksempel
ved at slutte forbund med verdslige magter, har derved røbet et lignende ønske om at
indskrænke trosfriheden. Vi finder et eksempel på dette i den engelske statskirkes
langvarige forfølgelse af anderledes tænkende. I det 16. og 17. århundrede blev tusinder af
præster, der havde afvigende meninger, tvunget til at forlade deres menigheder, og både
gejstlige og lægfolk blev idømt bøder eller fængsel. Adskillige blev torteret og led
martyrdøden. {MBF 357.1}
Det var frafald, der fik den første kirke til at søge statens hjælp, og dette banede vej for
pavedømmet — dyret. Paulus siger: „Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens
menneske åbenbares.“27Frafald inden for kirken skal altså bane vej for dyrets
billede. {MBF 357.2}
Bibelen siger, at der før Herrens genkomst vil komme et religiøst frafald af samme art
som det, der prægede de første århundreder. „I de sidste dage skal der komme hårde tider.
For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån,
ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige,
umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske
nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men fornægter dens kraft.“28„Men
Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til
vildledende ånder og dæmoners lærdomme.“29Satan vil virke „med al kraft og med
løgnetegn og løgneundere og med al uretfærdighedens bedrag.“ Og alle, der „ikke har taget
imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst,“ bliver overladt til „vildfarelsens
magt, … så de tror på løgnen.“30Når denne ugudelige tilstand opstår, vil resultaterne blive
som i de første århundreder. {MBF 357.3}
De store forskelligheder i troen inden for de protestantiske kirker betragtes af mange som
et afgørende bevis for, at der aldrig vil blive gjort forsøg på tvungen ensretning. Men i
mange protestantiske menigheder har der i årevis været en stadigt voksende stemning for en
sammenslutning baseret på fælles læresætninger. Skal en sådan sikres, må drøftelsen af
emner, alle ikke er enige om naturligvis opgives — uanset disse emners betydning ud fra et
bibelsk standpunkt. {MBF 357.4}
282