Vredens Vin_da

Vredens Vin
den til helligdommen. Ved at ofre blod anerkendte synderen lovens autoritet, erkendte sig
skyldig i overtrædelse af loven og gav udtryk for, at han ønskede at få tilgivelse ved troen på
en kommende forløser. Han var dog ikke fuldstændigt løst fra lovens fordømmelse. På
forsoningsdagen gik ypperstepræsten efter at have taget et offer fra menigheden ind i det
allerhelligste med blodet fra dette offer og stænkede det på nådestolen, direkte over loven,
for at tilfredsstille lovens krav. I sin egenskab af mellemled tog han derefter synderne på sig
og bar dem ud af helligdommen. Idet han lagde sine hænder på hovedet af bukken for
Azazel, bekendte han alle disse synder over den og overførte dem på denne måde billedligt
fra sig selv til bukken. Derefter bar bukken dem bort, og de blev anset for at være fjernet fra
folket for stedse. {MBF 337.4}
Således blev helligdomstjenesten udført som „efterligninger af det, der er i himlene.“ Og
det, der foregik symbolsk i den jordiske helligdomstjeneste, foregår virkeligt i den
himmelske. Efter sin himmelfart begyndte vor frelser sin gerning som vor ypperstepræst.
Hebræerbrevets forfatter siger: „Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med
hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde
frem for Guds ansigt til gavn for os.“27 {MBF 337.5}
Den tjeneste, som præsten udførte i årets løb i helligdommens første afdeling „bag
forhænget,“ der dannede indgangsdøren og adskilte det Hellige fra forgården, symboliserer
den tjeneste, som Kristus påbegyndte ved sin himmelfart. I den daglige tjeneste var det
præstens opgave at frembære syndofrets blod for Gud sammen med røgelsen, der opsteg
sammen med Israels bønner. På samme måde frembar Kristus sit blod for Faderen på
synderes vegne — og sammen med sin egen retfærdigheds dyrebare vellugt de angrende
troendes bønner. Således foregik tjenesten i den første afdeling af den himmelske
helligdom. {MBF 338.1}
Derhen fulgte Kristi disciple ham i troen, da han forsvandt for deres øjne. Her centreredes
deres håb. „Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind
bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for
evigt på Melkisedeks vis.“ „Ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik
han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt forløsning.“28 {MBF 338.2}
I atten hundrede år foregik denne tjeneste i helligdommens første afdeling. Kristi blod,
der blev frembåret på de angrende troendes vegne, sikrede dem Faderens tilgivelse, men
deres synder blev stående i bøgerne. Ligesom der i den symbolske tjeneste blev skaffet
soning ved årets afslutning, skal der også skaffes soning for at fjerne synden fra
helligdommen, inden Kristi gerning for at forløse menneskene er fuldendt. Det er denne
tjeneste, der begynder ved udløbet af de 2300 dage. På det tidspunkt gik vor Ypperstepræst,
som profeten Daniel har forudsagt, ind i det Allerhelligste for at fuldføre den sidste del af
sin højtidelige gerning — helligdommens renselse. {MBF 338.3}
268