Vredens Vin_da

Vredens Vin
om, at den må komme hurtigt, og at han vil hjælpe mig at bære alle mine trængsler med
standhaftighed. Men hvis det er bedst, at jeg kommer tilbage til jer, så lad os bede Gud om,
at jeg må vende uplettet tilbage — det vil sige, at jeg ikke må skjule et gran af evangeliets
sandhed, men give mine brødre et godt eksempel til efterfølgelse. Det er nok sandsynligt, at
I aldrig mere kommer til at se mig i Prag. Men skulle det være den Almægtiges vilje at lade
mig komme tilbage til jer, så lad os med styrket hjerte gå fremad i kundskaben om og
kærligheden til hans lov.“8 {MBF 85.1}
I et andet brev til en præst, som havde antaget evangeliet, skrev Huss med stor ydmyghed
om sine egne fejl. Han skrev, at han „havde følt glæde ved at gå kostbart klædt, og at han
havde brugt nogle timer med ligegyldige beskæftigelser.“ Han tilføjede disse rørende
formaninger: „Måtte Guds ære og sjæles frelse optage dit sind og ikke besiddelse af godser
og gods. Vogt dig for at pryde dit hus mere end din sjæl, og vis frem for alt omhu for din
åndelige opbyggelse. Vær from og ydmyg over for de fattige, og hengiv dig ikke til frådseri.
Hvis du ikke forbedrer dit liv og afstår fra overflødigheder, er jeg bange for, at du vil blive
alvorligt straffet, ligesom jeg selv. … Du kender min lære, for du er blevet undervist af mig,
siden du var barn, og jeg behøver derfor ikke at skrive mere til dig. Men jeg bønfalder dig
for Guds skyld om ikke at efterligne mig i nogen af de forfængeligheder, du har set mig
falde for.“ På brevomslaget tilføjede han: „Min ven, jeg beder dig om ikke at bryde dette
segl, før du har fået vished om, at jeg er død.“9 {MBF 85.2}
På sin rejse så Huss vidnesbyrd om sin læres udbredelse. Folk strømmede til for at møde
ham, og i nogle byer fulgte embedsmænd ham gennem gaderne. {MBF 85.3}
Da han ankom til Konstanz, blev han tilstået fuld frihed. Til kejserens lejdebrev føjede
paven sin personlige garanti om beskyttelse. Men trods disse højtidelige erklæringer blev
reformatoren i løbet af kort tid arresteret efter pavens og kardinalernes ordre og kastet i et
modbydeligt fængsel. Senere blev han overført til en borg på den anden side af Rhinen og
holdt fanget der. Paven fik intet ud af sin falskhed, idet han kort tid efter selv blev indsat i
samme fængsel.10Over for kirkemødet havde han måttet erkende at have begået de
nedrigste forbrydelser, ikke blot mord, simoni og hor, men også „synder, som ikke kan
nævnes.“ Det var kirkemødets egen dom, og til sidst blev han frataget pavekronen og kastet
i fængsel. Man afsatte også de konkurrerende paver og valgte en ny pave. {MBF 85.4}
Skønt selve paven havde gjort sig skyld i større forbrydelser, end Huss nogen sinde
havde beskyldt præsterne for og krævet afskaffet, besluttede det samme kirkemøde, som
afsatte paven, at tilintetgøre reformatoren. Huss’ fængsling vakte stor harme i Bøhmen.
Mægtige adelsmænd indsendte kraftige protester til kirkemødet på grund af denne
voldshandling. Kejseren ville ikke bryde sit ord til Huss og var modstander af, at der blev
ført sag imod ham. Men de ondskabsfulde prælater ville ikke bøje sig. De spillede på
kejserens fordomme og frygt og henviste til hans nidkærhed for kirken. De fremførte stærke
62