Vredens Vin_da

Vredens Vin
Overalt ødelægger han legeme og sjæl hos mænd, kvinder og børn. Han skaber skilsmisser,
had, kappestrid, fjendskab, oprør og mord. Og den kristne verden synes at betragte disse ting
som bestemt af Gud og uundgåelige. Satan søger bestandig at besejre Guds børn ved at
nedbryde de skranker, der skiller dem fra verden. Det gamle Israel blev lokket til at synde,
da de søgte omgang med hedningerne, skønt det var dem forbudt. På lignende måde føres
vor tids Israel på afveje. Denne verdens gud har blindet de vantro, „så de ikke ser lyset, der
stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.“3Hver den, der ikke
er en afgjort Kristi tjener, er Satans tjener. Den ikke-omvendte nærer kærlighed til synden
og er tilbøjelig til at undskylde den. Den omvendte hader synden og gør beslutsomt
modstand mod den. Når kristne vælger de gudløses og vantros selskab, udsætter de sig for
fristelse. Satan skjuler sig og trækker ubemærket sit bedrageriske slør over deres øjne. De
forstår ikke, at et sådant selskab vil gøre dem fortræd, og de bliver mere og mere
forblindede, idet de hele tiden efterligner verden i karakter, ord og gerning. {MBF 407.3}
Efterligning af verdslige skikke omvender kirken til verden, aldrig verden til Kristus.
Fortrolighed med synden vil uvægerligt få den til at virke mindre frastødende. Den, som
vælger at omgås Satans tjenere, vil snart holde op at frygte deres herre. Når vi kommer ud
for prøvelser på pligtens vej, som Daniel gjorde ved kongens hof, kan vi være sikre på, at
Gud vil beskytte os; men hvis vi selv udsætter os for fristelse, vil vi før eller siden falde for
den. {MBF 408.1}
Fristeren benytter sig med størst held af dem, som ingen mistænker for at være under
hans indflydelse. Begavede, højt uddannede mennesker beundres, som om disse egenskaber
kunne erstatte gudsfrygt eller berettige nogen til Guds velbehag. Begavelse og kultur er
gaver fra Gud, men hvis de tager den plads, gudsfrygten skulle have, og i stedet for at føre
sjælen nærmere til Gud fører den bort fra ham, bliver de en forbandelse og en snare. Mange
mener, at alt, hvad der ligner belevenhed og dannelse, på en eller anden måde må have
forbindelse med Kristus. Det er en meget stor vildfarelse. Disse egenskaber bør en kristen
eje, for de har stor indflydelse til gavn for sand kristendom. Men de må indvies til Gud,
ellers er de redskaber for den Onde. Mangt et kultiveret og behageligt menneske, som aldrig
ville nedlade sig til det, man forstår ved en umoralsk handling, er kun et forfinet redskab i
Satans hånd. Et sådant menneskes underfundige, bedrageriske indflydelse gør ham til en
farligere fjende af Kristi sag end den uvidende og ukultiverede. {MBF 408.2}
Ved indtrængende bøn og tillid til Gud opnåede Salomo en visdom, der vakte verdens
undren og beundring. Men da han vendte sig bort fra kilden til sin styrke og stolede på sig
selv, blev han et bytte for fristelse. De vidunderlige evner, som blev skænket den viseste af
alle konger, gjorde ham til et mere effektivt redskab for sjælefjenden. {MBF 408.3}
Skønt Satan hele tiden søger at få de kristne til at glemme det, bør de altid huske, at de de
skal kæmpe „ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod
322