Vredens Vin_da

Vredens Vin
forme dem efter sin egen herlige skikkelse. Den dødelige, forkrænkelige, alt andet en pæne
skikkelse, engang vanhelliget af synd bliver fuldkommen, smuk og udødelig. Alle skavanker
og misdannelser efterlades i graven. De frelste, der igen får adgang til livets træ i det Eden,
de mistede for så længe siden, vil „vokse op“27til menneskeracens fulde statur i dens
oprindelige herlighed. De sidste spor af syndens forbandelse fjernes, og Kristi trofaste
tilhængere vil fremstå i skønhed som Herren vor Gud og i ånd, sjæl og legeme reflektere
deres herres perfekte væsen. Hvilken vidunderlig frelse! Talt om og håbet på så længe, set
hen til med ivrig forventning, men aldrig helt forstået. {MBF 520.2}
De levende retfærdige forvandles „i et nu, i et øjeblik.“ Ved lyden af Guds stemme blev
de herliggjort. Nu bliver de udødeliggjort og sammen med de opstandne døde bortrykket for
at møde Herren i luften. Engle samler „hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene
ende af himlen til den anden.“ Små børn bliver af hellige engle lagt i deres mødres arme.
Venner, som døden så længe har adskilt, bliver forenet for aldrig mere at skilles, og med
glædessange stiger de sammen op til Guds by. {MBF 520.3}
På hver side af skyvognen er der vinger, under den er der levende hjul; og mens vognen
ruller opefter, råber hjulene „Hellig“, vingerne, når de bevæger sig, råber „Hellig“, og den
ledsagende engleskare råber: „Hellig, hellig, hellig er Herren Gud den Almægtige.“ Og de
frelste råber „Halleluja!“ mens vognen fortsætter mod det ny Jerusalem. {MBF 521.1}
Før Frelseren træder ind i Guds by, overrækker han sine tilhængere sejrstegnene og
symbolerne på deres kongelige værdighed. De strålende rækker stilles op i en firkant om
deres konge, hvis skikkelse hæver sig majestætisk højt over de frelste og englene. Hans
ansigt lyser over dem med velvilje og kærlighed. Hvert øje i hele den utallige skare er rettet
mod ham. Hvert blik ser hans herlighed, han om hvem det engang blev sagt: „Så
umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker.“28Med sin
højre hånd sætter Jesus herlighedens krone på de sejrendes hoveder. Der er en krone til hver
eneste påført hans eget „nye navn“29og indskriften „Helliget Herren.“ De får også
sejrspalmen og den skinnende harpe. Så — når den ledende engel slår tonen an — slår hver
hånd harpens strenge med øvet greb og frembringer sød musik i smukke, melodiske klange.
Alles hjerter bæver af ubeskrivelig fryd, og alle stemmer hæver sig i lovsang til „ham, som
elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk,
til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.“30 {MBF
521.2}
Foran den genløste skare ligger den hellige by. Jesus åbner perleportene på vid gab og
alle, der har holdt fast ved sandheden, går ind. De ser Guds Paradis, Adams hjem, mens han
var uskyldig. Så høres den stemme, som er smukkere end nogen musik, et menneskeligt øre
nogen sinde har hørt: „Jeres strid er endt. Kom, I som er min faders velsignede og tag det
rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.“ {MBF 521.3}
410