Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 14—Senere engelske reformatorer
Mens Luther åbnede en lukket bibel for det tyske folk, blev Tyndale af Guds ånd
tilskyndet til at gøre det samme for det engelske. Wicliffs bibel var blevet oversat fra den
latinske tekst, som indeholdt mange fejl. Den var aldrig blevet trykt, og håndskrevne
eksemplarer var så dyre, at kun nogle få velhavende mennesker eller adelige kunne anskaffe
sig den. Da den tilmed var strengt forbudt af kirken, havde den kun ret ringe udbredelse. I
1516, året før Luthers teser kom, havde Erasmus udgivet Det Nye Testamente på græsk og
latin, og dermed var Guds ord for første gang trykt på originalsproget. I dette værk var
mange af fejlene i de tidligere oversættelser rettet, og meningen var mere klart gengivet. Det
hjalp mange i de veluddannede klasser til en bedre viden om sandheden og satte på ny skub
i reformarbejdet. Men det jævne folk var stadig for en stor del udelukket fra Guds ord.
Tyndale skulle fuldende Wicliffs arbejde ved at give Bibelen til sine landsmænd. {MBF
199.1}
Som flittig studerende og oprigtig sandhedssøgende havde han modtaget evangeliet
gennem Erasmus’ græske Testamente. Frygtløst prædikede han efter sin overbevisning og
fremhævede, at alle læresætninger skulle prøves ved Skriftens ord. Den katolske kirke
hævdede, at det var kirken, som havde givet Bibelen, og at den alene kunne udlægge den.
Hertil svarede Tyndale: {MBF 199.2}
„Ved I, hvem der har lært ravnene at finde deres føde? Den samme Gud lærer sine sultne
børn at finde deres fader i hans ord. Så langt fra at have givet os Skriften er det netop jer, der
har skjult den for os. Det er jer, som brænder dem, der underviser i den, og hvis I kunne,
ville I brænde selve Skriften.“1 {MBF 200.1}
Tyndales prædikener vakte stor interesse, og mange tog imod sandheden. Men præsterne
var på vagt, og ikke så snart havde han forladt et sted, før de med trusler og fordrejelser
søgte at ødelægge hans arbejde. Kun alt for ofte havde de held med dette. „Hvad skal vi
gøre?“ udbrød han. „Mens jeg sår på det ene sted, hærger fjenden den mark, jeg lige har
forladt. Jeg kan jo ikke være alle vegne! Åh, om de kristne bare ejede Den hellige Skrift på
deres eget sprog! Så kunne de selv imødegå spidsfindighederne. Uden Bibelen er det
umuligt at grundfæste lægfolk i sandheden.“2 {MBF 200.2}
Tyndale så en ny opgave for sig. Han sagde: „Det var på Israels sprog, salmerne blev
sunget i Jahves tempel. Skulle evangeliet så ikke tale Englands sprog blandt os? … Burde
kirken have mindre lys ved middagstid end ved morgengry? … Kristne skal kunne læse Det
Nye Testamente på deres modersmål.“ Kirkens præster og lærde er indbyrdes uenige. Kun
ved Bibelens hjælp kan mennesker nå til sandheden. „Den ene holder fast ved denne lærer,
den anden ved hin. Men alle disse lærde modsiger hinanden. Hvordan skal vi da bedømme,
153