Vredens Vin_da

Vredens Vin
Folket havde kun alt for godt lært den lektion i grusomhed, som romerkirken så flittigt
havde givet undervisning i. Gengældelsens time var endelig kommet. Nu var det ikke de
kristne, som blev fængslet og brændt; de var forlængst omkommet eller drevet i
landflygtighed. Den skånselsløse romerkirke fik nu at mærke, at den dødbringende magt
tilhørte dem, den selv havde lært at fryde sig over blodsudgydelse. Det eksempel på
forfølgelse, som den franske gejstlighed i mange menneskealdre havde sat, blev nu
voldsomt gengældt. Skafotterne flød af præsternes blod. Galejer og fængsler, som tidligere
var fyldt med huguenotter, var nu fyldt med deres forfølgere. Lænket til bænken og
arbejdende ved årerne oplevede den katolske gejstlighed alle de lidelser, som deres kirke så
ødselt havde tildelt de fredelige kættere (se noter). {MBF 228.3}
Så oprandt de dage, da de mest barbariske af alle love blev administreret af det mest
barbariske af alle tribunaler; da intet menneske kunne hilse på sine naboer eller bede sine
bønner … uden at risikere at begå en stor forbrydelse; da spioner lurede ved hvert
gadehjørne; da fængslerne var lige så overfyldte som lasten i et slaveskib; da rendestenene
skummede af blod, som løb ud i Seinen. …Mens de daglige vognladninger af ofre blev ført
gennem Paris’ gader til henrettelsesstederne, hengav prokonsulerne, som det øverste råd
havde sendt ud i provinserne, sig til et orgie af grusomheder, som overgik selv det i
hovedstaden. Guillotinens kniv var for langsom for dem. Lange rækker af fanger blev skudt
ned. Overfyldte pramme blev boret i sænk. Lyon blev forvandlet til en ørken. I Arras blev
fangerne endog nægtet en hurtig døds grusomme barmhjertighed. Langs hele Loirefloden
holdt store flokke af krager og glenter festmåltid på nøgne lig, der var sammenslynget i
uhyggelig omfavnelse. Man tog intet hensyn til køn eller alder. Hundredvis af drenge og
piger i sytten års alderen blev myrdet af den vederstyggelige regering. Småbørn blev revet
fra deres mødres bryst og kastet fra lansespids til lansespids langs jacobinernes rækker (se
noter). I løbet af ti år omkom et enormt antal mennesker. {MBF 228.4}
Alt dette var netop, hvad Satan i menneskealdre havde arbejdet hen imod. Hans politik
består i bedrag fra først til sidst, og det er hans urokkelige forsæt at nedkalde ulykke og
elendighed over menneskene, at ødelægge og besudle Guds værk, at gribe forstyrrende ind i
hans kærlige planer og således vække sorg i himlen. Derefter forblinder han ved sin
forføreriske kunst menneskene og får dem til at tro, at al deres elendighed er et resultat af
Guds planer. Og han forleder dem, der er blevet forrået af hans djævelske magt, til at gå til
yderligheder i grusomhed, når de har fået frihed. Derefter bliver dette billede på tøjlesløse
friheder af tyranner og undertrykkere fremhævet som en illustration af resultaterne af
frihed. {MBF 229.1}
Når vildfarelse i én forklædning er blevet gennemskuet, ifører Satan den blot en ny
forklædning — og utallige mennesker lader sig atter narre. Da folket opdagede, at
katolicismen var et bedrag, og Satan ikke længere ved dette middel kunne få dem til at
177