Vredens Vin_da

Vredens Vin
„Pilgrimsvandringen“ og „John Bunyans levned fortalt af ham selv“ har ført mange ind på
livets vej. {MBF 205.1}
Baxter, Flavel, Alleine og andre begavede og dannede mænd med en dyb kristen erfaring
stod frem og forsvarede tappert den tro, som en gang var ble-vet overgivet de hellige. Det,
der blev udrettet af disse mænd, som var dømt fredløse af denne verdens herskere, kan
aldrig udslettes. Flavels „Livets kilde“ og „Nådens metode“ har lært tusinder, hvordan de
skal overgive deres sjæl til Kristus. Baxters „Reformed Pastor“ har været en velsignelse for
mange, som ønsker at genoplive Guds værk, og hans „De helliges evige hvile“ har ført sjæle
til den sabbatshvile, som venter Guds børn. {MBF 205.2}
Hundrede år senere, i en tid med stort åndeligt mørke, trådte Whitefield og brødrene
Wesley frem som lysbærere for Gud. Under statskirkens styre var et engelske folk sunket
ned i en tilstand af religiøst forfald, som næppe var til at skelne fra hedenskab.
Gejstligheden studerede ivrigt naturfilosofi, som rummede det meste af deres teologi. De
højere klasser gjorde nar af fromhed og pralede af at være hævet over, hvad de kaldte
fanatisme. De lavere klasser var groft uvidende og et bytte for laster, mens kirken ikke mere
havde hverken mod eller tro til at støtte sandhedens sag, som var sunket så dybt. {MBF
205.3}
Den vigtige læresætning om retfærdiggørelse ved tro, som Luther havde fremsat så klart,
var næsten tabt af syne. Og det katolske princip, at stole på at gode gerninger kan frelse,
havde indtaget dens plads. Whitefield og brødrene Wesley, der var medlemmer af
statskirken, søgte oprigtigt at vinde Guds velbehag, og man havde lært dem, at dette kunne
opnås ved at leve et retskaffent liv og ved at overholde religiøse ceremonier. {MBF 205.4}
Da Charles Wesley engang var syg og mente, at døden nærmede sig, blev han spurgt,
hvad han byggede sit håb om evigt liv på. Han svarede: „Jeg har af bedste evne søgt at tjene
Gud.“ Da vennen, som havde stillet spørgsmålet, ikke syntes at være helt tilfreds med
svaret, tænkte Wesley: „Jamen, er mine bestræbelser ikke et tilstrækkeligt grundlag for mit
håb? Vil han tage min stræben fra mig? Jeg har jo intet andet at stole på!“9Så tæt et mørke
havde lejret sig over kirken, skjult forsoningen og vendt mennesker bort fra deres eneste håb
om frelse — den korsfæstede frelsers blod. {MBF 205.5}
Det blev klart for Wesley og hans venner, at sand fromhed bor i hjertet, og at Guds lov
gælder både tanker, ord og gerninger. Overbeviste om, at hjertets renhed var mere
nødvendig end at forbedre sig i det ydre, tog de med dyb alvor fat på at leve et nyt liv. Ved
flittige bestræbelser og megen bøn prøvede de at kue det naturlige hjertes ondskab. De
levede et liv i selvfornægtelse, barmhjertighed og ydmyghed og overholdt strengt alt, hvad
de mente kunne hjælpe dem til at opnå det, de mest af alt ønskede — den fromhed, som
skulle sikre dem Guds velbehag. Men de opnåede ikke det, de søgte. Forgæves prøvede de
at frigøre sig fra syndens forbandelse eller bryde dens magt. Det var den samme kamp,
158