Vredens Vin_da

Vredens Vin
sjæle i fortabelse, mens de foregav at lede dem til Paradisets port. Først når det endelige
regnskab skal gøres op, vil det stå klart, hvor stort et ansvar mænd i hellige embeder har, og
hvor frygtelige resultater deres utroskab har ført til. Først i evigheden kan vi rettelig
bedømme tabet af én eneste sjæl. Forfærdelig bliver dommen over den, til hvem Gud siger:
„Gå bort fra mig, du onde tjener!“ {MBF 516.3}
Fra himlen høres Guds stemme forkynde dag og time for Jesu genkomst og den evige
pagt med sit folk. Som vældige tordendrøn lyder hans stemme over hele jorden. Guds Israel
står og lytter med blikket rettet opad. Deres ansigter oplyses af hans herlighed og stråler som
Moses’ ansigt, da han kom ned fra Sinaj. De gudløse kan ikke holde ud at se på dem. Og da
velsignelsen udtales over dem, der har æret Gud ved at helligholde hans sabbat, lyder der et
vældigt sejrsråb. Snart kommer der en lille sort sky til syne i øst, omtrent halvt så stor som
en mands hånd. Det er den sky, der omgiver Frelseren, og som på afstand ser ud til at være
hyllet i mørke. Guds folk ved, at dette er Menneskesønnens tegn. I højtidelig tavshed stirrer
de på skyen, som den nærmer sig jorden og bliver lysere og mere strålende, indtil den er en
stor, hvid sky, der forneden stråler som en fortærende ild, og øverst er omsluttet af pagtens
regnbue. Jesus kommer som en mægtig sejrherre — ikke som en „smerternes mand“ for at
drikke skammens og smertens bitre kalk — men som himlens og jordens sejrherre kommer
han for at dømme levende og døde. „Tro og Sanddru“ hedder han. „Han dømmer og strider
med retfærdighed.“ Og „hærene i himlen fulgte ham.“13En utallig engleskare følger ham
med hymner af himmelsk velklang. Hele himmelhvælvingen synes fyldt af strålende
skikkelser — „tusind tusinder og titusind titusinder.“ Ingen menneskelig pen kan beskrive
denne scene, intet menneskeligt sind kan fatte dens pragt. „Hans herlighed dækker himlen,
jorden er fuld af hans pris; glansen er som lyset.“14Idet den levende sky nærmer sig, ser
hvert øje livets Fyrste. Ingen tornekrone skæmmer hans hellige hoved, men en strålekrans
hviler på hans hellige pande. Hans ansigt overstråler middagssolens blændende glans. „På
sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes
Herre.“15 {MBF 517.1}
I hans nærhed må „alle ansigter blegne.“ Over dem, der afviser Guds nåde, falder den
evige fortvivlelses rædsel. „Ængstede hjerter, rystende knæ. … Og alle ansigter
blegner.“16De retfærdige råber med skælvende stemme: „Hvem kan bestå?“ Englesangen
forstummer, og en højtidelig stilhed indtræder. Så høres Jesu stemme: „Min nåde er nok for
jer.“ De retfærdiges ansigter lyser op, og deres hjerter fyldes med glæde. Englene slår en
højere tone an og synger på ny, efterhånden som de kommer nærmere og nærmere mod
jorden. {MBF 517.2}
Kongernes Konge stiger ned på skyen, indhyllet i flammende ild. Himlene rulles sammen
som en bogrulle, jorden skælver for ham, og alle bjerge og øer flytter sig fra deres sted.
„Vor Gud kommer, han tier ikke. Foran ham går en fortærende ild, omkring ham raser en
407