Vredens Vin_da

Vredens Vin
advarsel lyder: „Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande
eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes
bæger.“4 {MBF 488.3}
Men ingen vil blive udsat for Guds vrede, før han er blevet overbevist om sandheden og
har afvist den. Mange har aldrig haft lejlighed til at høre de sandheder, som særlig gælder
vor tid. Forpligtelsen til at adlyde det fjerde bud er aldrig blevet fremstillet for dem i det
rette lys. Han, som læser i hjerterne og undersøger hver bevæggrund, lader aldrig nogen, der
ønsker at kende sandheden, bedrages med hensyn til kampens udfald. Folk skal ikke tvinges
til blindt at følge befalingen. Enhver skal have lys nok til selv at træffe sin beslutning efter
moden overvejelse. {MBF 488.4}
Sabbatten vil blive den store troskabsprøve, for den er den mest omstridte sandhed. Når
mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil der blive trukket en skarp grænse mellem
dem, der tjener Gud, og dem, der ikke gør det. Helligholdelse af den falske hviledag ifølge
statens lov, men i modstrid med det fjerde bud, vil således være en troskabserklæring til den
magt, der går imod Gud, mens overholdelse af den sande sabbat i lydighed mod Guds lov, er
et troskabsbevis mod Skaberen. Mens nogle tager dyrets mærke ved at vedkende sig tegnet
på underkastelse under jordiske magter, skal andre, der vælger at underkaste sig den
guddommelige myndighed, modtage Guds segl. {MBF 488.5}
Hidtil er de, der har forkyndt sandhederne i den tredie engels budskab, ofte blevet anset
for ulykkesprofeter. Deres forudsigelser af, at religiøs intolerance vil tage overhånd i USA,
og at stat og kirke vil slutte sig sammen for at forfølge dem, der holder Guds bud, er blevet
kaldt absurde og uden grundlag i virkeligheden. Man har tillidsfuldt erklæret, at dette land
aldrig kan blive til andet, end det altid har været — den religiøse friheds forsvarer. Men
efterhånden som der drives mere og mere propaganda for tvungen søndagshelligholdelse,
synes den begivenhed, man så længe har betvivlet, at nærme sig — og den tredie engels
budskab vil få en virkning, som det aldrig tidligere kunne have fået. {MBF 489.1}
I hver generation har Gud sendt sine tjenere for at tage til genmæle imod synd, både i og
uden for kirken. Men folk vil have, der skal tales smiger til dem og bryder sig ikke om den
rene, usminkede sandhed. Mange reformatorer besluttede, da de begyndte deres arbejde, at
være meget forsigtige, når de angreb kirkens og nationens synder. De håbede ved et rent
kristenlivs eksempel at lede folket tilbage til Bibelens lære. Men Guds ånd kom over dem,
ligesom den kom over Elias og fik ham til at fordømme en ond konge og et frafaldent folk
deres synder. De kunne ikke lade være med at prædike Bibelens klare ord — ting, de før
havde tøvet med at fremføre. De blev tilskyndet til nidkært at forkynde sandheden og berette
om den fare, der truede menneskene. Uden hensyn til følgerne bragte de det budskab, Gud
gav dem, og folket blev tvunget til at høre advarslen. {MBF 489.2}
384