Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 5—Sandhedens forkæmpere
Før reformationen fandtes der i visse perioder kun meget få eksemplarer af Bibelen. Men
Gud tillod ikke, at hans ord blev fuldstændig tilintetgjort. Dets sandheder skulle ikke være
skjult for evigt. Det var lige så let for ham at løse de lænker, der bandt Livets ord, som det
var at åbne fængselsdøre for at frigive hans tjenere. I flere lande i Europa tilskyndede Guds
ånd forskellige mænd til at søge efter sandheden som efter skjulte skatte. Forsynet ledte dem
til Den hellige Skrift, som de læste med intens interesse. De var parate til at følge lyset,
koste hvad det ville. Skønt de ikke så alt klart, lykkedes det dem at finde mange sandheder,
som længe havde været skjult. Som himmelske sendebud drog de ud, og opfordrede
mennesker, der så længe havde levet i slaveri, til at rejse sig og forsvare deres frihed. {MBF
65.1}
Når man ser bort fra valdenserne, havde Guds ord i flere tidsaldre været utilgængeligt på
sprog, som kun de lærde forstod. Men nu var tiden kommet, da Skriften skulle oversættes og
bringes ud til folket i de forskellige lande på deres modersmål. Verdens midnatstime var
forbi. Nattemørket var ved at blive fortrængt, og i mange lande så man de første tegn på
morgengry. {MBF 65.2}
I det fjortende århundrede fremstod „Reformationens Morgenstjerne“ i England. John
Wicliff var ikke blot reformationens forløber i England, men i hele kristenheden. Den
kraftige protest, han fik anledning til at rette imod romerkirken, skulle aldrig forstumme.
Den gav stødet til den kamp, som førte til individernes, kirkernes og nationernes
frigørelse. {MBF 66.1}
Wicliff fik en alsidig uddannelse, og for ham var ærefrygt for Gud begyndelsen til
visdom. På universitetet var han kendt for sin inderlige gudsfrygt, sine fremragende evner
og gode kundskaber. I sin kundskabstørst stræbte han efter at gøre sig bekendt med alle
grene inden for videnskaben. Han havde foretaget studier i skolastisk filosofi, i de kirkelige
kanoner og civilret, især sit eget lands civilret. Den uddannelse, han fik som ung, satte
tydelige spor i hans senere virksomhed. Takket være sit grundige kendskab til samtidens
spekulative filosofi var han i stand til at afsløre dens vildfarelser, og hans kendskab til
kirkeretten og sit lands civile love havde forberedt ham til den store kamp for borgerlig og
religiøs frihed. Foruden sin færdighed i at bruge de våben, som findes i Guds ord, besad han
de intellektuelle kundskaber, han havde erhvervet sig i skolerne, og kendte skolastikernes
taktik. Hans store begavelse og hans omfattende og grundige viden aftvang respekt hos både
ven og fjende. Hans tilhængere bemærkede med tilfredshed, at deres leder indtog en
førerstilling blandt landets åndelige elite, og hans fjender havde ingen mulighed for at
ringeagte reformationens sag ved at henvise til dens leders uvidenhed eller svaghed. {MBF
66.2}
45