Vredens Vin_da

Vredens Vin
Kapitel 17—Tegn på Herrens genkomst
En af Bibelens højtideligste og skønneste sandheder er løftet om Kristi genkomst for at
fuldføre den store frelsesgerning. For Guds pilgrimsfolk, der så længe har måttet vandre i
dødens skyggedal, ligger der et vidunderligt og glædeligt håb i løftet om, at han, som er
„opstandelsen og livet,“ vil komme for at føre sine landflygtige børn hjem. Læren om Kristi
genkomst er selve grundprincippet i Den hellige Skrift. Fra den dag, da det første
menneskepar med sorg måtte forlade Eden, har troens børn ventet på, at den lovede frelser
skulle komme, knuse fjendens magt og føre dem tilbage til det tabte Paradis. Fortidens
hellige mænd har længtes efter, at Messias skulle komme i herlighed og derved opfylde
deres højeste ønske. Enok, der tilhørte den syvende generation efter Adam og i tre hundrede
år vandrede med sin Gud på jorden, fik lov til på afstand at se Befrierens komme. „Se,“
sagde han, „Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at holde dom over
alle.“1Og midt i sine lidelser erklærede patriarken Job med urokket tro: „Dog ved jeg, at
min løser lever, til sidst skal han stå frem, … når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud;
ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se.“2 {MBF 241.1}
Kristi genkomst, der skal indvarsle retfærdighedens styre, har inspireret de hellige
forfattere til de mest ophøjede og dybfølte udtalelser. Bibelens forfattere og profeter har
dvælet ved den og omtalt den i ord med himmelsk glød. Om Israels Guds magt og majestæt
sang salmisten: „Fra Zion, skønhedens krone, træder Gud frem i stråleglans, vor Gud
kommer, han tier ikke. … Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over
sit folk.“3„Himlen skal glæde sig, jorden juble … for Herren; for han kommer, han kommer
for at holde dom over jorden, han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene
i sin trofasthed.“4 {MBF 242.1}
Profeten Esajas sagde: „Dine døde bliver levende, deres lig står op. I, der ligger i jorden,
skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live.“ „Døden
opsluges for evigt. Gud tørrer tårerne af hvert et ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra
hele jorden, for Herren har talt. På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb
til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over
hans frelse.“5 {MBF 242.2}
I et helligt syn så Habakkuk Herrens tilsynekomst: „Gud kommer fra Teman, den Hellige
fra Parans bjerge. Sela. Hans herlighed dækker himlen; jorden er fuld af hans pris; glansen
er som lyset, stråler udgår fra hans hånd.“ {MBF 242.3}
„Hvor han træder, ryster jorden; hvorhen han ser, skælver folkene. De ældgamle bjerge
slår revner, de evige høje synker sammen. Her går hans vej fra ældgammel tid. … Du rider
frem på dine heste, og dine stridsvogne bringer sejr.“ „Bjergene ser dig og skælver,
skybruddene raser, og havdybet løfter sin røst. Solen glemmer at sende sine stråler, månen
188