Vredens Vin_da

Vredens Vin
„I skal følge dem omhyggeligt! Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt,
for når de hører om alle disse love, vil de sige: ‘Hvor dette store folk dog er et klogt og
forstandigt folk!’ “31Da Frankrig nægtede at modtage himlens gave, såede det lovløshedens
og ødelæggelsens sæd; og det uundgåelige resultat blev revolutionen og
rædselsregimet. {MBF 185.4}
Længe før den forfølgelse begyndte, som skyldtes plakaterne, havde den modige og
nidkære Farel været nødt til at flygte fra sit land. Han søgte ly i Schweiz, hvor han arbejdede
sammen med Zwingli og bidrog til at vende stemningen til gunst for reformationen. Han
tilbragte resten af sit liv i Schweiz, men vedblev at øve betydelig indflydelse på
reformationen i Frankrig. I sin udlændigheds første år, bestræbte han sig især på at udbrede
evangeliet i sit fædreland. Han brugte megen tid på at prædike for sine landsmænd i
nærheden af grænsen, hvor han med utrættelig vagtsomhed fulgte kampen og hjalp sine
venner med opmuntrede ord og kloge råd. Andre landflygtige oversatte de tyske
reformatorers skrifter til fransk. De blev — sammen med den franske bibel — trykt i store
oplag og solgt i Frankrig af kolportører. Kolportørerne fik dem ganske billigt, og den
fortjeneste, de kunne opnå, gjorde det muligt for dem at fortsætte arbejdet. {MBF 185.5}
Farel begyndte sit arbejde i Schweiz som skolelærer. Han slog sig ned i et afsides
liggende sogn, hvor han viede sin tid til at undervise børn. Foruden de almindelige fag lærte
han børnene nogle af Bibelens sandheder, i håb om at få forældrene i tale gennem børnene.
Nogle troede på hans forkyndelse, men præsterne besluttede at sætte en stopper for hans
arbejde og fik den overtroiske landbefolkning lokket til at blive Farels modstandere. „Dette
kan ikke være Kristi evangelium,“ hævdede præsterne, „eftersom forkyndelsen af det ikke
bringer fred, men krig.“32Ligesom de første disciple flygtede Farel for forfølgelsen fra by
til by. Han gik til fods, led sult og kulde og var i stadig livsfare. Han prædikede på
markeder, i kirker og somme tider fra domkirkers prædikestole. Undertiden fandt han kirken
tom, og til andre tider blev hans forkyndelse afbrudt af skrål og spot. Mere end én gang blev
han overfaldet af pøbelen og pryglet halvt ihjel. Men han gav ikke op. Skønt han ofte blev
afvist, prøvede han igen og igen med utrættelig energi. Og én efter én åbnede store og små
byer, der engang havde været katolicismens faste borge, deres porte for evangeliet. Det
varede ikke længe, før det lille sogn, hvor han først arbejdede, antog den reformerte tro.
Byerne Morat og Neuchâtel gav også slip på de katolske ritualer og fjernede
afgudsbillederne fra deres kirker. {MBF 186.1}
Farel havde længe ønsket at plante den protestantiske fane i Genève. Hvis denne by blev
vundet, ville den blive et centrum for reformationen i Frankrig, Schweiz og Italien. Med
dette mål for øje fortsatte han sit arbejde, indtil mange af de omliggende byer var erobret. Så
tog han ind i Genève, kun med én ven som ledsager. Men han fik kun lov til at holde to
prædikener. Præsterne, som forgæves havde forsøgt at få de civile myndigheder til at forvise
ham, indkaldte ham for et gejstligt råd. De kom med våben skjult under præstekjolen i den
143