Vredens Vin_da

Vredens Vin
enkelt og ligetil, gjorde han mystisk, og ved snedige forvanskninger såede han tvivl om
Jahves mest tydelige udtalelser. Hans høje stilling så nær ved himlens ledelse gav hans ord
større vægt, og mange lod sig friste til at deltage i hans oprør mod Gud. {MBF 398.2}
I sin visdom lod Gud Satan fortsætte sit værk, til misfornøjelsen blev til åbent oprør. Det
var nødvendigt, at Lucifers planer skulle udfoldes helt, så alle kunne se deres sande natur.
Lucifer havde som salvet kerub indtaget en meget ophøjet stilling. Englene elskede ham
højt, og han havde stor indflydelse på dem. Gud herskede ikke kun over himlens beboere,
men også over alle de verdener, han havde skabt, og Satan tænkte, at hvis han kunne få
himlens engle med i sit oprør, kunne han også få de andre verdener med. Han havde
fremstillet sin side af sagen meget snedigt og brugt løgn og bedrag for at nå sit mål. Han
havde en usædvanlig evne til at føre andre bag lyset, og han havde opnået en fordel ved at
forstille sig. Selv de loyale engle kunne ikke helt se hans sande karakter og forstod ikke,
hvad hans værk måtte føre til. {MBF 399.1}
Satan havde været så højt æret, og alle hans handlinger var i den grad indhyllet i mystik,
at det var vanskeligt at afsløre, hvad det egentlig var, han ville. Synden ville først vise sig
virkelig ond og afskyelig, når den var fuldt udviklet. Den havde ikke tidligere eksisteret i
Guds univers, og de hellige væsener forstod ikke dens væsen og ondskab. De kunne ikke
forestille sig, hvilke forfærdelige følger det ville have, hvis Guds lov blev tilsidesat. For at
skjule sine hensigter foregav Satan i begyndelsen at være tro mod Gud. Han påstod, at han
kun søgte at fremme Guds ære, hans riges sikkerhed og alle himlens beboeres vel. Mens han
skabte utilfredshed hos de engle, der var ham undergivet, gav han det snedigt udseende af, at
han tværtimod søgte at fjerne utilfredshed. Når han hævdede, at der burde foretages
ændringer i Guds love og regler, skete det under foregivende af, at det var nødvendigt for at
bevare himlens harmoni. {MBF 399.2}
Gud kunne kun gøre brug af retfærdighed og sandhed i sin behandling af synden. Satan
kunne bruge midler, som Gud ikke kunne — smiger og bedrag. Han havde forsøgt at
fordreje Guds ord, og han havde løjet over for englene om Guds styre, idet han havde
hævdet, at det var uretfærdigt, at Gud forlangte, at himlens beboere skulle følge visse love
og regler — og at Gud krævede, at hans skabninger skulle underkaste sig og adlyde ham,
udelukkende for at ophøje sig selv. Det måtte derfor demonstreres både for himlens beboere
og for alle verdener, at Guds styre var retfærdigt og hans lov fuldkommen. Satan havde fået
det til at se ud, som om han søgte at fremme universets vel. Alle måtte indse tronranerens
sande karakter og hensigt. Han måtte have tid til at vise sin sande natur gennem sine onde
gerninger. {MBF 399.3}
Satan gav Guds lov og styrelse skylden for den uoverensstemmelse, hans eget virke alene
havde været årsag til i himlen. Han erklærede, at alt ondt skyldtes den guddommelige
styrelse, og at det var hans hensigt at forbedre Jahves love. Derfor var det nødvendigt at give
315