19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
I sagen F.H. mod Sverige har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom af
20. januar 2009 taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt tvangsmæssig udsendelse til
Irak af en kristen irakisk statsborger fra Bagdad ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 2 og 3.
Domstolen anerkendte, at sikkerhedssituation i Irak var problematisk, om end den bemærkede,
at situationen var blevet bedre i løbet af det seneste år. Domstolen var opmærksom
på anbefalingerne fra UNHCR, FN og IOM om ikke at udsende afviste asylansøgere
tvangsmæssigt til Irak, hvilket dels var begrundet i sikkerhedssituationen og
dels i praktiske problemer for tilbagevendte irakere. Domstolen fandt imidlertid, at
skønt den generelle situation i Irak og i Bagdad var usikker og problematisk, var den
ikke så alvorlig, at det i sig selv ville udgøre en krænkelse af artikel 3, hvis klageren
blev udsendt til sit hjemland. Domstolen fandt herefter på baggrund af en konkret vurdering
af klagerens forhold ikke, at en tvangsmæssig udsendelse af ham ville være i
strid med konventionens artikel 3. Sagen er nærmere omtalt i afsnit 3.1.2.1 og i Flygtningenævnets
formandskabs 17. beretning (2008), side 221.
Flygtningenævnets praksis i forhold til betydningen af generelt vanskelige forhold kan
således sammenfattes på følgende måde:
En utvivlsomt meget vanskelig – men generel – sikkerhedsmæssig situation i et land
kan ikke i sig selv begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Der vil tillige skulle foreligge
oplysninger i den konkrete sag, der sandsynliggør, at ansøgeren konkret risikerer
forfølgelse efter flygtningekonventionen eller er i en reel risiko for overgreb omfattet af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Oplysninger om generelt vanskelige
forhold vil dog indgå som et element i Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der
sammenholdt med andre faktorer vil kunne tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne
for asyl.
Der kan i øvrigt henvises til Flygtningenævnets formandskabs 18. beretning (2009),
afsnit 3.1.3.1 vedrørende Flygtningenævnets praksis i forhold til irakiske asylansøgere
de senere år.
Det skal understreges, at Flygtningenævnet som anført ovenfor i afsnit 3.1.2.1 på intet
tidspunkt har udelukket muligheden for, at den generelle sikkerhedssituation i et land
som følge af tilfældig, generaliseret vold kan antage en så alvorlig og ekstrem karakter,
at en ansøger allerede af den grund opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7.
> Side 100