19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
alder eller mentale tilstand kan være nødvendigt at tillægge oplysninger vedrørende
objektive forhold større vægt end de oplysninger, som ansøgeren har afgivet til sagen.
Flygtningenævnet vil således som udgangspunkt stille mindre krav til bevisbyrden, såfremt
der er tale om mindreårige ansøgere eller ansøgere med mental sygdom eller
svækkelse. Endelig vil nævnet i tilfælde med troværdighedstvivl altid vurdere, i hvilket
omfang princippet om ”benefit of the doubt” skal finde anvendelse.
Flygtningenævnet er ikke bundet til at lægge ansøgerens forklaring om bestemte faktiske
omstændigheder til grund i samme omfang, som Udlændingeservice har gjort ved
sagens behandling i 1. instans. Se som eksempel herpå den i Flygtningenævnets formandskabs
17. beretning (2008), side 187f nævnte afgørelse Libyen/2008/1.
Flygtningenævnets behandling af sager vedrørende personer, der har været udsat for
tortur, og uledsagede mindreårige asylansøgere er behandlet i særskilte afsnit. Der henvises
til henholdsvis afsnit 5.8 og 3.1.6.
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet ikke fandt, at ansøgeren med sin forklaring
havde sandsynliggjort, at han risikerede forfølgelse, jf. § 7, stk. 1, eller overgreb
som omfattet af § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv
oplyst, at han og hans broder havde drevet en cafe i Bagdad, og at han flere gange ved
cafeen var blevet kontaktet af shia-muslimske mænd, der ville have ham til at arbejde
sammen med dem mod amerikanerne. Cafeen var blevet brændt ned af ukendte gerningsmænd
i 2008. Herefter var ansøgeren sammen med sin broder udrejst af Irak til
Tyrkiet. Ansøgerens broder var rejst tilbage til Irak, og i efteråret 2009 havde ansøgeren
gennem en ven hørt, at hans broder var blevet dræbt. Ansøgeren formodede, at broderen
var blevet dræbt af de personer, der ville havde ansøgeren til at arbejde for sig. Ansøgeren
havde yderligere henvist til, at hans fader, der i 2008 var blevet dræbt i forbindelse
med en eksplosion, havde været et profileret medlem af Baath-partiet. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren er sunni-muslim fra Bagdad, og at han ikke havde
været politisk aktiv eller i øvrigt havde haft problemer med myndighederne. Endvidere
måtte det tillægges vægt, at ansøgeren ikke havde været udsat for fysiske overgreb fra
de pågældende mænd, og at der ikke var blevet fremsat konkrete trusler mod ansøgeren.
Hertil kom, at ansøgeren havde forklaret upræcist om de pågældende mænd og
deres henvendelser til ham og om tidspunktet for deres henvendelser set i forhold til det
tidspunkt, hvor cafeen var brændt, ligesom ansøgeren efter sin egen forklaring ikke
havde nogen sikker viden om, hvorvidt der måtte være nogen sammenhæng mellem de
påberåbte trusler og branden. Herudover havde ansøgeren forklaret divergerende med
> Side 152