19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
nævnsmøde. I samtlige sager, der blev henvist til behandling på mundtligt nævnsmøder,
har Flygtningenævnet stadfæstet Udlændingeservices afgørelse.
Som eksempler på sager, der er afgjort på formandskompetencen, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et
ægtepar samt tre børn fra Kosovo. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har
ikke fundet grundlag for at behandle sagen på mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens
§§ 53, stk. 8 og 56, stk. 3. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne er
etniske albanere fra Kosovo. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerne
ikke har været medlem af nogen politiske eller religiøse partier, organisationer,
foreninger eller lignende. Ansøgerne har som deres væsentligste asylmotiv anført, at de
generelle forhold for albanere i Kosovo er meget dårlige, at den kvindelige ansøger har
psykiske problemer, at den ene datter er skeløjet og har en hoftefejl, som ikke kan behandles
i Kosovo, at de siden 2000 er blevet udsat for chikane og voldelige overgreb fra
serbere i det nordlige Mitrovica, at de i den forbindelse har fået deres lejlighed ødelagt
og deres forretning brændt ned, og at de ikke har mulighed for at søge myndighedsbeskyttelse
mod serberne. Uanset om det lægges til grund, at ansøgerne er blevet udsat for
de oplyste overgreb fra serbere i det nordlige Mitrovica, finder nævnet ikke, at ansøgerne
opfylder betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det
bemærkes herved, at ansøgerne kan henvises til at tage ophold i den del af Kosovo, som
ligger uden for det nordlige Mitrovica, og hvor etniske albanere udgør et flertal af befolkningen.
Flygtningenævnet skal endvidere bemærke, at oplysningerne om den kvindelige
ansøgers og datterens helbredsmæssige forhold ikke kan føre til, at ansøgerne
skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder
herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet
vil være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet
finder heller ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden vil være i en reel
risiko for at blive udsat for forhold, der indebærer, at de har behov for beskyttelsesstatus,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Kosovo/2010/4
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et
ægtepar fra Serbien samt et barn. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet har
ikke fundet grundlag for at behandle sagen på mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens
§ 53, stk. 8 og § 56, stk. 3. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne er
etniske romaer fra Serbien. Ansøgerne har som asylmotiv blandt andet henvist til, at de
ved en tilbagevenden til Serbien frygter den serbiske mafia, som den mandlige ansøger
siden sommeren 2007 har været tvunget til at fungere som kurer for. Den mandlige
ansøger har kørt med tasker, formentligt indeholdende våben eller narkotika. Da den
mandlige ansøger nægtede at udføre disse opgaver, blev han opsøgt på sin bopæl, hvor
> Side 144