19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
børn i mange år har været tvunget til at bo sammen med broderen […], som har udsat
dem for gentagne overgreb i form af grov vold. Flygtningenævnet lægger ansøgerens
forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger imidlertid ved vurderingen af, om ansøgeren
opfylder betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, vægt på, at ansøgerens broder, […], ifølge ansøgerens forklaring opholder sig
i Pakistan, og at ansøgeren forud for udrejsen opholdt sig cirka to år i Kabul, uden at
hun blev udsat for overgreb fra nogen af brødrenes side. Flygtningenævnet finder det
derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være
i konkret risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens
§ 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/101
Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Den 18 årige ansøger
er etnisk hazara og shia-muslim fra en navngiven bydel i Kabul. Ansøgeren har ikke
været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i
øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren og hendes familie flyttede til Iran, da hun var 14-
15 år. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun, mens de boede i Iran, blev lovet
væk til en person, der bliver kaldt […], fordi ansøgerens fader havde en gæld til denne.
Hendes far kendte den navngivne person fra sin arbejdsplads. Hun kender ikke den
navngivne persons rigtige navn, og hun ved ikke, hvor den navngivne person bor. Den
navngivne person smugler narko mellem Afghanistan og Iran og opholder sig ind i mellem
i Afghanistan, hvor han har stor magt. Den navngivne person har en stor familie i
Kabul. Der er mange i den navngivne persons organisation, der arbejder i Afghanistan.
Ansøgeren frygter, at den navngivne person vil finde hende, hvis hun vender tilbage
dertil. Ansøgeren frygter desuden for sit liv i Afghanistan, fordi hun er en ung kvinde
uden noget netværk i dette land. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens
forklaring til grund. Ansøgeren har imidlertid ikke sandsynliggjort, at hendes
eventuelle fortsatte modsætningsforhold til den navngivne person – der må antages at
bo i Iran – har en sådan karakter og intensitet, at hun i den anledning har behov for
beskyttelse mod overgreb i Afghanistan. De generelle vanskelige forhold i Afghanistan
samt at ansøgeren er en yngre kvinde og hazara, samt at hun højest har et begrænset
netværk i Afghanistan, er endvidere ikke i sig selv tilstrækkeligt til at få asyl i Danmark.
Herefter, og idet ansøgeren heller ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden
til sit hjemland vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk.
1, eller have behov for beskyttelse mod forhold, der er omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingeservices afgørelse.”
Afg/2010/89
Som eksempler på sager, hvor nævnet har forholdt sig til en påberåbt frygt for straf eller
anden sanktion ved en tilbagevenden til hjemlandet, kan nævnes:
Side 81