19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
illegalt udrejst til Moskva i 1995, hvorefter de havde taget ophold i denne by, men på
forskellige bopæle. Ansøgerens lillebroder var blevet dræbt i borgerkrigen i Tadsjikistan,
og ansøgerens lillesøster var ved borgerkrigens begyndelse i 1991/1992 blevet
sendt tilbage til Afghanistan, hvorefter ansøgeren ikke havde hørt mere til hendes
skæbne. Ansøgeren antog, at hun ikke havde overlevet. Ansøgeren havde således ingen
familie eller nærmere pårørende i Afghanistan, og hun havde ikke været i Afghanistan
siden 1984. Ansøgeren havde boet i Moskva sammen med sin samlever og søn, indtil
samleveren i slutningen af 2008 som følge af overfaldene på samleveren og sønnen i
sommeren 2008 var rejst til Afghanistan for at undersøge, om familien kunne tage ophold
i Afghanistan, herunder opnå identifikationsdokumenter og bolig. I begyndelsen af
2009 havde ansøgeren erfaret, at samleveren var blevet dræbt, uden at hun havde fået
nærmere oplysninger om omstændighederne herved. Ansøgeren havde om familiens
ophold i Moskva oplyst, at de mod bestikkelse på skiftende lokale politistationer havde
opnået, at myndighederne ikke havde grebet ind overfor deres tilstedeværelse, og at
hverken samleveren, ansøgeren eller deres søn på noget tidspunkt havde opnået officiel
registrering eller officielle identifikationsdokumenter. Ansøgeren havde herved oplyst,
at såvel hendes som samleverens identifikationsdokumenter var gået til grunde i Tadsjikistan.
Hverken ansøgeren, samleveren eller sønnen havde indtil udrejsen i foråret 2009
haft officiel kontakt med de russiske myndigheder. Udrejsen havde skyldtes, at ansøgeren
tidligere i 2009 var blevet overfaldet og forsøgt voldtaget af såkaldte skinheads.
Overgrebet var ikke blevet forsøgt politianmeldt, da ansøgeren ikke havde turdet kontakte
myndighederne, da hendes ophold ikke havde været registreret. Flygtningenævnet
fandt, at ansøgeren, der i mere end 25 år ikke havde været i Afghanistan, og bortset fra
de første barneår havde haft sin opvækst og voksenliv i dels Tadsjikistan dels Rusland,
og som ikke havde nogen familie eller nære pårørende i Afghanistan, på den ovennævnte
baggrund ved en tilbagevenden til Afghanistan som enlig kvinde uden nogen
form for netværk, måtte antages at risikere nedværdigende eller umenneskelige overgreb
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved vurderingen af om Rusland herefter
kunne tjene til ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, lagde Flygtningenævnet
vægt på, at ansøgeren havde haft hele sit ophold i Rusland uden identifikationsdokumenter,
ligesom indrejsen havde været illegal. Ansøgerens ophold i Moskva
havde været uregistreret. Opholdet havde været muliggjort ved løbende betaling
af bestikkelse til forskellige lokale politistationer. Ansøgerens og sønnens udrejse
havde været illegal. Ansøgeren havde således ingen opholdstilladelse i Rusland. En
opholdstilladelse i Rusland måtte for ansøgeren endvidere indebære beskyttelse imod,
at ansøgeren ikke udsendtes til Afghanistan, jf. ovenfor. Da Flygtningenævnet efter det
anførte måtte anse det for forbundet med betydelig usikkerhed, om ansøgeren, der ansås
for afghansk statsborger, kunne opnå en sådan beskyttelse, fandt Flygtningenævnet
ikke, at det kunne kræves, at ansøgeren henvistes til at tage ophold i Rusland som første
asylland. Afg/2010/27
> Side 290