19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Danmark med fotografiet af en ung kvinde, som var blevet dræbt under en demonstration
efter det seneste valg i Iran. Flygtningenævnet fandt ikke, at disse forhold kunne
medføre, at ansøgeren nu måtte anses for at være eksponeret i forhold til myndighederne
i Iran. Flygtningenævnet fandt, at forklaringen om fotografiet i fitnesscenteret var
så usikker og ubestemt, at den ikke kunne lægges til grund. Flygtningenævnet havde
endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke i øvrigt havde været politisk aktiv. Da Flygtningenævnet
herefter ikke fandt, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæstede Flygtningenævnet
Udlændingeservices afgørelse. Iran/2010/50
Nævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afslag til en mandlig statsborger
fra Iran. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger og stammer
fra Teheran. Ansøgeren har som asylmotiv i første række gjort gældende, at han i
Iran er blevet dømt til døden ved stening, som følge af et seksuelt forhold til en gift
kvinde, hvilket blev afsløret af ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren har under sagen tillige
gjort gældende, at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse som følge af, at han i
Danmark har genoptaget tidligere politiske aktiviteter for monarkisterne og herunder
deltaget i demonstrationer. Under nævnsmødet har ansøgeren derudover gjort gældende,
at han også frygter, at politiske links på hans facebook-profil er kommet til
myndighedernes kendskab, og at han også af den grund risikerer forfølgelse. Nævnet
finder, at ansøgerens forklaring om forholdet til den gifte kvinde forekommer utroværdig
og konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker herved, at der er forklaret divergerende
om i hvilket omfang, der er anket, ligesom det forekommer utroværdigt, at der
ikke i det mindste foreligger en indkaldelse til retsmødet. Nævnet finder dernæst, at den
omstændighed at ansøgeren har deltaget i demonstrationer i Danmark ikke i sig selv
kan begrunde asyl. Nævnet lægger herved vægt på, at de fotooptagelser, der er fremlagt
i sagen, er private optagelser, og at ansøgerens navn ikke optræder hverken på disse
eller i avisartikler med omtale af demonstrationerne, og at det derfor ikke kan antages,
at hans identitet er kommet til de iranske myndigheders kundskab. Nævnet bemærker
dernæst, at ansøgerens generelle troværdighed er belastet af, at ansøgeren under samtalen
med Udlændingeservice har afgivet udbyggende oplysninger om politiske aktiviteter,
som han under samtalen med sin advokat og i nævnet har bekræftet var helt usande.
Nævnet har under nævnsmødet haft lejlighed til at gennemse dele af ansøgerens facebook-profil
og har konstateret, at profilen er oprettet 14 dage efter ansøgerens indrejse
i Danmark, og at der kun er adgang til de politiske links, hvis ansøgeren positivt har
tilladt dette. Henset til at han ikke tidligere har gjort gældende, at oplysningerne på
facebook skulle udgøre en forfølgelsesrisiko, findes det ikke troværdigt, at der tidligere
skulle have været fri adgang til oplysningerne. Det findes derfor ikke sandsynliggjort,
at de iranske myndigheder har fået kendskab til indholdet af ansøgerens profil, og allerede
herefter findes disse ikke at kunne begrunde asyl. Nævnet bemærker i øvrigt, at
Side 257