19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Menneskerettighedskommissionen har generelt udtalt, at når der er tale om straffesager
i forskellige stater, er overholdelsen af princippet ”ne bis in idem” hverken sikret af
konventionen eller af artikel 4 i 7. tillægsprotokol. Der kan blandt andet henvises til
sagerne H.P.L. mod Østrig (appl. 24132/94 EMK kendelse af 5. juli 1994) og E.G.M.
mod Luxemborg (appl. 24015/94 EMK kendelse af 20. maj 1994). Der henvises herved
nærmere til Flygtningenævnets og Udlændingeservices notat om beskyttelsen af asylansøgere
i henhold til FN’s flygtningekonvention og Den europæiske Menneskerettighedskonvention,
der er tilgængeligt på Flygtningenævnets hjemmeside, www.fln.dk.
Højesteret har ved dom af 15. april 2004 vedrørende en udsendelsessag taget stilling til
risikoen for dobbeltstraf (UfR 2004.1798H), jf. nærmere Flygtningenævnets 14. beretning
2005, side 141.
Det kan udledes af højesteretsdommen, at spørgsmålet om risiko for dobbeltstraf henhører
under domstolene i forbindelse med behandlingen af en sag om udvisning på
grund af kriminalitet, jf. herved udlændingelovens §§ 22-25c, jf. § 26, stk. 1.
Det antages på denne baggrund, at risikoen for at blive idømt dobbeltstraf ved en tilbagevenden
til hjemlandet ikke i sig selv er relevant for den asylretlige vurdering, som
foretages af Flygtningenævnet. Derimod vil karakteren og intensiteten af den straf, der
forventes idømt i hjemlandet, i det konkrete tilfælde kunne være af asylretlig relevans.
Flygtningenævnet skal således ikke i sager, hvor ansøgeren er udvist ved dom, vurdere
risikoen for dobbeltstraf, men alene tage stilling til, om udlændingen ved udvisning vil
være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for
forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, herunder om udlændingen i forbindelse
med en eventuel strafafsoning i hjemlandet er i reel risiko for behandling omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 2.
I sager, hvor en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse her i landet, uden for landet
er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23
eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, eller hvor der er alvorlig grund til
at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne
medføre udvisning efter de nævnte bestemmelser, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2, nr.
1 og 2, vil spørgsmålet om udvisning og hermed bortfald af opholdstilladelse ikke blive
forelagt for domstolene her i landet. Udlændingemyndighederne vil derimod skulle
tage stilling til, om den pågældendes opholdstilladelse skal inddrages som følge af den
begåede kriminalitet, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3. Udlændingemyndighederne
skal i den forbindelse tage hensyn til, om inddragelsen må antages at virke
Side 267