19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
kan være tale om konflikter vedrørende indgåelse af ægteskab, for eksempel tvangsægteskaber
eller ægteskaber mod familiens vilje, eller konflikter i forbindelse med ophævelse
af ægteskab, for eksempel skilsmisse mod familiens vilje eller udrejse uden ægtefællens
tilladelse. I flere tilfælde frygter kvinderne æresdrab som følge af de anførte
forhold.
Fælles for disse overgreb er, at de ofte kan karakteriseres som privatretlige konflikter,
der ikke er understøttet af myndighederne. Sådanne forhold kan som udgangspunkt
ikke medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet kvinden i stedet må
henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i hjemlandet. I praksis er det dog blevet
anerkendt, at visse overgreb udøvet af privatpersoner kan være af et sådant omfang og
af en så intensiv karakter, at det må anses for forfølgelse, såfremt myndighederne ikke
har evne eller vilje til at yde kvinden beskyttelse.
I visse lande er de generelle forhold for kvinder af en sådan art, at asylansøgende kvinder
påberåber sig disse som asylrelevante. Der ses ikke i Flygtningenævnets praksis at
være eksempler på afgørelser, hvor de generelle forhold for kvinder i et land har kunnet
begrunde, at den pågældende alene af den grund anses som omfattet af udlændingelovens
§ 7. Oplysninger om generelt vanskelige forhold for kvinder vil dog indgå som
et element i Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der sammenholdt med andre
faktorer vil kunne tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. Der kan herved
henvises til de nedenfor i afsnit 5.9.2.1 nævnte afgørelser.
I de seneste år har Flygtningenævnet endvidere behandlet et antal sager, hvor mandlige
asylansøgere som asylmotiv har påberåbt sig frygt for æresdrab, særligt som følge af
førægteskabelige forhold eller ægteskab indgået mod familiens vilje, se afsnittene
5.9.2.3 og 5.9.2.5.
5.9.2.1 Betydningen af generelle forhold
Nævnet meddelte i juni 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger
fra Afghanistan samt et barn. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde boet i Afghanistan indtil
1984, hvor hun var 14 år. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund idet
det bemærkedes, at ansøgeren havde forklaret overensstemmende såvel til sagen som
til den beskikkede advokat ifølge dennes indlæg og i nævnsmødet. Det lagdes derfor til
grund, at ansøgeren var udrejst i 1984 af Afghanistan sammen med sin lillebroder og
lillesøster efter forældrenes død. Ansøgeren havde sammen med sine søskende fået
ophold på et børnehjem i Tadsjikistan, hvor hun havde gennemført skolegang og efterfølgende
påbegyndt uddannelse til jordemoder eller sygeplejerske. I 1988 var hun flyttet
sammen med sin samlever med hvem, hun havde samlevet i nærheden af hovedbyen.
Deres fællesbarn var blevet født i 1993. På grund af borgerkrigen var de alle tre
Side 289