19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
gerne mod ham blev fremsat for at lægge pres på faderen for at få denne til at genoptage
betalingen af bestikkelse til myndighederne. Ansøgeren har videre henvist til, at han
efter udrejsen har fået at vide, at myndighederne tre gange har fængslet ansøgerens
broder, at ansøgerens onkel er fængslet, og senest at ansøgerens fader også er fængslet
– alle med det formål at få ansøgeren til at melde sig til myndighederne. Flygtningenævnet
finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig.
Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgeren efter det oplyste ikke er aktiv for den
kurdiske sag, og at han tilsyneladende har aftjent værnepligt uden problemer. Flygtningenævnet
finder det mindre sandsynligt, at myndighederne skulle iscenesætte den af
ansøgeren omtalte episode med præsidentens billede, der blev revet i stykker. Nævnet
bemærker, at formålet med episoden efter ansøgerens forklaring var at presse faderen.
Ansøgerens forklaring om de efterfølgende begivenheder med fængsling af familiemedlemmer
med henblik på at fremskaffe ansøgeren ændrer det centrale motiv i sagen,
uden at der er nogen rimelig forklaring herpå. Nævnet finder således ikke grundlag for
at antage, at myndighederne skulle iværksætte disse omfattende repressalier for at
fremskaffe ansøgeren, når motivet fra myndighedernes side var at presse faderen til at
betale bestikkelse. Nævnet lægger ved troværdighedsbedømmelsen tillige vægt på, at
ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om forholdene, ligesom nævnet lægger
vægt på tidsforløbet i sagen, idet fængslingen af onklen og faderen efter det oplyste er
sket på et meget sent tidspunkt i forhold til episoden. Flygtningenævnet finder således
ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov
for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Syrien.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.” Syrien/2010/51
Som eksempler på sager, hvor Flygtningenævnet fandt at måtte tilsidesætte ansøgerens
forklaring på grund af manglende troværdighed, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har som
sit asylmotiv oplyst, at han frygter Taliban og myndighederne. Hvad angår frygten for
Taliban, har ansøgeren henvist til konflikten med broderen, som angivelig er tilknyttet
Taliban, og til truslerne fra Taliban. Ansøgeren har fremlagt dokumenter til støtte herfor.
Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om dette hændelsesforløb
til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på følgende: Ansøgeren har
forklaret, at Taliban alene sendte et trusselsbrev, som kom, efter ansøgerens fader klagede
til myndighederne. Faderens klage indeholder derimod en henvisning til, at Taliban
havde kastet breve ind i familiens hjem. I trusselsbrevet fra Taliban oplyser Taliban,
at ansøgeren har informeret regeringen. Samtidig får ansøgeren en frist på to uger til at
indlede et samarbejde med Taleban – ellers vil ansøgeren blive straffet som ”en spion
for de vantros håndlangere”. Flygtningenævnet finder, at dette forløb er så indbyrdes
Side 155