19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger
fra Iran. Indrejst i 2008. Ifølge ansøgerens forklaring var hun i Iran blevet gift mod
sit ønske, idet hendes broder havde besluttet dette. Efter faderens død var det broderen,
der bestemte i familien. Der var blevet afholdt bryllupsfest og ansøgeren fremlagde på
nævnsmødet billeder herfra. Ansøgeren var stadig gift med sin ægtefælle i Iran. Ægtefællen
havde nogle få måneder forud for ansøgerens udrejse af Iran indvilliget i at lade
sig skille, og ansøgeren havde indgivet ansøgning herom til myndighederne og var flyttet
fra ham. Ansøgerens broder havde tilkendegivet, at han ville slå ansøgeren ihjel,
hvis hun lod sig skille. Ansøgeren havde i Iran elsket en anden mand, som hun havde
kendt i fire-fem år. De havde ikke et seksuelt forhold, men ansøgeren var kort tid forud
for udrejsen blevet set af sin ægtefælle sammen med den anden mand på vej ind i et hus
tilhørende nogle bekendte til den anden mand. Den anden mand var herefter blevet
anholdt. Ansøgeren frygtede derfor at blive slået ihjel for utroskab af sin ægtefælle eller
sin broder, idet hun havde bragt skam over dem. Ansøgeren havde en kæreste i Danmark
og ventede barn med denne. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse med
ansøgerens forklaring gennem hele sagen, og understreget af fremlæggelse for nævnet
af tre bryllupsfotografier, til grund, at ansøgeren havde indgået ægteskab i Iran. Flygtningenævnet
havde ikke noget grundlag for at antage, at dette ægteskab var opløst.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var kommet i et alvorligt modsætningsforhold
til sin broder og ægtefælle, idet de havde beskyldt hende for utroskab. Broderen
havde i den anledning truet med at slå hende ihjel. Ægtefællen havde endvidere anmeldt
ansøgeren til myndighederne for utroskab. Flygtningenævnet henviste endvidere
til, at ansøgeren nu var gravid og skulle nedkomme om cirka tre måneder. Efter en
vurdering af familiens forhold, herunder navnlig broderens traditionelle indstilling,
fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren var i en reel risiko for at blive udsat for alvorlige
overgreb, eventuelt æresdrab, ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet fandt
ikke, at myndighederne kunne antages at ville yde ansøgeren den fornødne beskyttelse
herimod. Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Iran/2010/15
Nævnet meddelte i maj 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk pashtu
fra Nangarhar-provinsen i Afghanistan, men at han havde boet det meste af sit liv i
Kabul. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politisk eller religiøs forening
eller organisation eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv
henvist til, at en magtfuld kommandant fra Shoraie Nezar ville slå ansøgeren ihjel, da
han havde haft et forhold til kommandantens datter. Ansøgeren havde herom forklaret,
at han havde mødt datteren på sit tegnekursus, og at de var blevet forelsket i hinanden.
Da kommandanten havde villet bortgifte hende til en ældre mand, havde ansøgeren taget
datteren med til sit hjem. Da ansøgerens fader var blevet klar over, at kvindens fader
> Side 302