19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
kortere åremål, at ansøgerens aktiviteter havde været begrænset, og at hun fremstod
uprofileret. Ansøgeren havde ikke personligt haft nogle konflikter med de nævnte partier.
Hertil kom, at konflikten med dem lå langt tilbage i tid, og at der var sket en ændring
af magtforholdet i Afghanistan. Endelig måtte det tillægges vægt, at ansøgeren
uden problemer havde fået udstedt afghanske pas på ambassaden i Teheran i sommeren
2008. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet, herunder forholdene for enlige
kvinder, ikke i sig selv kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kunne det herefter
ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse
efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun ved en tilbagevenden skulle
være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk.
2. Afg/2010/28
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger samt tre børn fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte,
at ansøgeren er etnisk hazara fra Kabul i Afghanistan. Ansøgeren og hendes familie
havde opholdt sig illegalt i Iran fra cirka 1995 til 2002, hvorefter de var vendt tilbage
til Kabul. Ansøgeren og hendes familie var udrejst fra Kabul i 2008. Ansøgeren havde
ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller
i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved
en tilbagevenden frygtede, at hendes børn ikke ville kunne leve i fred for hendes svogers
navngivne søn, og at ansøgeren frygtede, at han ville kunne finde på at udsætte
hende for hvad som helst. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens svoger i
1995/96 havde ønsket, at hans søn blev gift med ansøgerens navngivne ældste datter.
Datteren havde modsat sig ægteskabet og havde forsøgt at begå selvmord, hvorefter
ansøgeren og hendes familie var flygtet til Iran. Ansøgerens ældste datter havde senere
i 2001 giftet sig med ansøgerens samtykke med en anden fætter. Ansøgerens ægtefælle
havde efter tilbagekomsten i 2002 til Kabul forgæves forsøgt at blive forsonet med sin
bror. Flygtningenævnet fandt ikke, at denne familiekonflikt kunne begrunde asyl.
Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at årsagen til konflikten lå langt tilbage i
tid, og at der efter ansøgerens forklaring ikke havde været nogen henvendelser fra svogeren
og dennes familie i perioden 2002 og 2007. Flygtningenævnet fandt ikke, at
drabet på ansøgerens ægtefælle i 2005 kunne begrunde, at der meddeltes ansøgeren
asyl. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at myndighederne mente, at det var
Taliban, som havde stået bag drabet på ansøgerens ægtefælle, og at ansøgeren efter sin
forklaring ej heller dengang selv havde set en sammenhæng mellem familiekonflikten
og drabet på ægtefællen. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens
forklaring om, at nogle af svogerens søns venner to år senere i 2007 uden nogen særlig
grund havde henvendt sig til hende og oplyst, at svogerens søn havde dræbt hendes
ægtefælle, forekom usandfærdigt og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet forkastede
ansøgerens forklaring om, at hendes svogers søn i 2007 havde overfaldet hen-
> Side 90