19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
herefter. Senere på foråret 2009 fik ansøgeren af sin moder oplyst, at faderen var forsvundet,
og ansøgeren kender ikke til faderens videre skæbne. Ansøgeren har oplyst, at
faderens uoverensstemmelse med den navngivne kommandant skyldes, at de havde
hver deres ideologiske ståsted. Ansøgeren har svaret benægtende på, at der hende bekendt
herudover skulle være en konkret konflikt mellem faderen og den navngivne
kommandant. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at der er en konkret
konflikt mellem ansøgerens familie og den navngivne kommandant og dennes familie.
Det er heller ikke sandsynliggjort, at der skulle bestå et konkret modsætningsforhold
mellem ansøgerens familie og Taliban eller andre grupperinger. Til underbygning heraf
kan nævnes, at ansøgerens farbroder ifølge ansøgeren ikke har haft problemer i forhold
til den navngivne kommandant eller andre. Selvom de generelle forhold for enlige kvinder
i Afghanistan er vanskelige, kan den omstændighed, at ansøgeren er enlig kvinde,
ikke medføre, at hun alene af denne grund kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7. Den omstændighed, at ansøgerens far før 1992 var højt placeret i PDPA kan
ikke føre til et andet resultat. Ved denne vurdering har Flygtningenævnet også lagt vægt
på, at ansøgeren flere gange – senest i sommeren 2008 – har kunnet rejse fra Pakistan
til Afghanistan, herunder for at få udstedt et afghansk nationalitetspas. Ansøgeren opfylder
herefter ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter hverken udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingeservices
afgørelse.” Afg/2010/87
Der kan endvidere henvises til de i afsnit 3.1.2.2 nævnte afgørelser Afg/2010/28,
Afg/2010/97 og Afg/2010/102, den i afsnit 3.1.6.3 nævnte afgørelse Afg/2010/57 og
den i afsnit 3.8 nævnte afgørelse Som/2010/15.
3.1.4 Betydningen af helbredsmæssige forhold
Af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, fremgår blandt andet, at den omstændighed,
at en udlænding af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller
lignende grunde er dårligt stillet, ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus.
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at udlændinge,
som ikke har ret til at opholde sig her i landet, i princippet ikke har ret til at blive i landet
med henblik på fortsat at kunne modtage lægelig, social eller anden form for hjælp
fra staten. Dog kan en afgørelse om udsendelse af en udlænding under helt særlige
omstændigheder på grund af tvingende humanitære grunde udgøre en krænkelse af Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Det er imidlertid ikke hensigten med udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i sådanne tilfælde
skal meddeles beskyttelsesstatus. I disse ganske særlige sager vil der i stedet
kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b.
Side 111