19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Som eksempler fra Flygtningenævnets praksis vedrørende irakiske statsborgere kan
nævnes:
Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. I begyndelsen af 2008 var ansøgeren og hans
familie blevet opsøgt på deres bopæl af fremmede, der havde truet dem på livet, eftersom
familien er yezidi kurdere. Ansøgeren havde ikke selv været til stede under episoden.
Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er yezidi fra Mosul, som asylmotiv
havde henvist til de generelle forhold, men også til at hans familie konkret havde været
udsat for trusler på livet. Nævnet fandt, at de generelle forhold for yezidier – trods vanskelige
– ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Nævnet bemærkede dernæst, at ansøgerens
forklaring om konkrete trusler mod familien ikke forekom troværdig. Ansøgerens
forklaring var således først fremkommet for Udlændingeservice, og for nævnet var
forklaringen først blevet gentaget, efter at der konkret ad flere gange var spurgt ind
hertil. Uanset om forklaringen lagdes til grund, kunne disse forhold imidlertid ikke
begrunde asyl, heller ikke set i sammenhæng med de generelt vanskelige forhold. Nævnet
lagde herved vægt på, at ansøgerens familie fortsat boede i området uden oplyste
aktuelle problemer, og at også ansøgeren selv var blevet i området i halvandet år efter
de angivelige trusler. Irak/2010/18
Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Irak. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er irakisk statsborger,
kristen af trosretning og etnisk kaldæer fra […] i Nordirak. Ansøgeren har ikke
været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i
øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han har
modtaget to trusselsbreve af for ham ukendte personer, og at hans familie efterfølgende
har modtaget et trusselbrev på familiens bopæl, hvoraf det fremgår, at familien skal
forlade Irak, fordi de er kristne, såfremt de ikke konverterer til Islam. Ansøgerens forklaring
om modtagelse af trusselsbreve har på flere punkter været divergerende. Han
har således forklaret, under samtalen med Udlændingeservice, at han modtog det andet
trusselsbrev cirka en måned efter det første, og at han tre til fire måneder efter modtagelsen
af det sidste trusselsbrev udrejste af Irak. Ansøgeren har senere under sagen
forklaret, at der gik tre til fire måneder, inden han og broderen på ny kom til Mosul og
herefter cirka en måned, inden de modtog det andet trusselsbrev. Ansøgeren har senere
forklaret, at der kun gik cirka tre dage efter modtagelsen af det sidste trusselsbrev, inden
han udrejste. Forklaringen om, at netop ansøgeren og hans broder ved to lejligheder
skulle finde trusselsbreve på deres biler i Mosul, at det skulle have at gøre med deres
kristne tro, og at netop ansøgerens familie i […], som efter det oplyste er en hovedsagelig
kristen by, skulle have modtaget trusselsbreve, virker i sig selv ikke overbevisende.
Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om modtagelse
Side 101