19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
des navngivne ældste søn og nogle dage senere havde voldtaget hendes datter. Flygtningenævnet
fandt det ikke sandsynligt, at hendes søn havde skullet kunne genkende
svogerens søn, ligesom det heller ikke forekom sandsynligt, at svogerens søn, inden
han havde voldtaget hendes datter, skulle have opgivet sin identitet. Flygtningenævnet
lagde endvidere vægt på, at ansøgeren derefter havde opholdt sig i Kabul i et år uden
problemer med svogerens søn eller andre. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren
og hendes børn ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i en reel risiko for
forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Afg/2010/33
Flygtningenævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Irak. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra
Bagdad i Irak. Ansøgeren har af hensyn til sin ansættelse som lærer været medlem af
Baath-partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til
Irak frygter at blive dræbt af to fædre til elever, som hun omkring begyndelsen af 2005
gav lave karakterer. De pågældende bestod ikke deres eksamen. De pågældende fædre
prøvede først at bestikke hende. Da hun ikke ville efterkomme det, begyndte de at true.
De kom blandt andet med våben på skolen. Politiet kom til stede. Hendes skoleleder
anbefalede hende at anmelde det til politiet, hvilket hun ikke turde. Fædrene begyndte
at udvise truende adfærd ved hendes bopæl, blandt andet skød de op i luften. De har
videre beskudt det hus, hun boede i. Den seneste episode var i efteråret 2005. I sommeren
2005 havde hun fået orlov i overensstemmelse med skolelederens råd. Efter at
være blevet gift udrejste hun legalt i slutningen af 2005. Hendes familie i hjemlandet
har ikke efterfølgende været udsat for trusler eller andet. Det må lægges til grund, at de
pågældende overgreb er blevet udøvet af de pågældende to personer i deres egenskab
af fædre. Der er ikke holdepunkt for, at ansøgeren har bragt sig i et særligt modsætningsforhold
til de i hjemlandet værende militser. Videre, at de pågældende ikke siden,
ansøgeren fik orlov fra skolen, har kunnet opnå det af dem ønskede. Flygtningenævnet
finder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel
risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Også under
hensyntagen til den tid, der er forløbet, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved
en tilbagevenden nu til hjemlandet vil være i en reel risiko for umenneskelig behandling
eller andre forhold omfatter af udlændingelovens § 7, stk.2. Ved denne vurdering
har Flygtningenævnet også taget hensyn til karakteren af den af ansøgeren påberåbte
konflikt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.”
Irak/2010/52
Nævnet stadfæstede i oktober 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
kvindelig statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk
hazara fra landsbyen […] i Jaghori-distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været
Side 91