19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Udrejsefristen fastsættes som hovedregel til straks, hvis udlændingen har begået et strafbart forhold
i Danmark.
…
Udrejsefristen fastsættes herudover til straks, når der er tale om svig. Svig kan f.eks. foreligge, når
det viser sig, at udlændingen har fået sin ansøgning om opholdstilladelse behandlet under en falsk
identitet.
Udrejsefristen skal også fastsættes til straks, når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde. En
sådan risiko vil navnlig kunne foreligge i følgende tilfælde:
hvis udlændingen ikke har overholdt pålagte forpligtelser, jf. § 34, til sikring af, at den pågældende
ikke forsvinder under sagens behandling, f.eks. deponering af pas, anden rejselegitimation og billet,
sikkerhedsstillelse, pålæg om at tage ophold et bestemt sted samt regelmæssig meldepligt,
– hvis udlændingen under et tidligere ophold her i landet har unddraget sig tvangsmæssig udsendelse,
– hvis tredjelandsstatsborgeren tydeligt over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet
udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om tilbagesendelse,
– hvis tredjelandsstatsborgeren i forbindelse med indrejse i landet har benyttet sig af falske identitetspapirer,
– hvis der er tale om en asylansøger, og den pågældende har søgt asyl i flere andre lande før indgivelse
af ansøgning i Danmark eller under opholdet som asylansøger i Danmark har forsøgt at indrejse
og søge asyl i et andet land,
– hvis tredjelandsstatsborgeren under opholdet er blevet udvist administrativt efter § 25 b eller § 25
a, stk. 2 og sagens omstændigheder, herunder evt. længden af det ulovlige ophold, bestyrker vurderingen
af, at der er risiko for forsvinden,
– hvis der er truffet afgørelse efter § 27 b om fuldbyrdelse af afgørelser om udsendelse truffet af
myndigheder i andre EU- eller Schengenlande, eller
– hvis tredjelandsstatsborgeren er indrejst i strid med et indrejseforbud.
Hvis det ikke på baggrund af de ovennævnte kriterier eller af andre grunde kan konstateres, at der
er risiko for, at udlændingen vil forsvinde, skal udrejsefristen fastsættes til 7 dage.
…
I asylsager, der indbringes for Flygtningenævnet, er det Flygtningenævnet, der fastsætter udrejsefristen.
Senest på mødet i nævnet, nedlægger Udlændingeservice påstand om, hvilken udrejsefrist
der bør fastsættes.
Hvis Udlændingeservice fraviger udgangspunktet om 7 dages udrejsefrist − eller udgangspunktet
om en udrejsefrist på en måned i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren hidtil har haft opholdstilladelse
− og nedlægger påstand om, at udrejsefristen fastsættes til straks, fremkommer Udlændingeservice
tillige med oplysninger eller dokumentation, som begrunder nedlæggelse af påstanden.
Hvis Flygtningenævnet stadfæster Udlændingeservices afgørelse, skal nævnet i forbindelse med
voteringen foretage en vurdering af, hvilken udrejsefrist der skal fastsættes, og træffe afgørelse
herom.
I genoptagelsessager m.v., hvor Flygtningenævnet efter at have stadfæstet Udlændingeservices afgørelse
om afslag på asyl selv beslutter at udsætte udrejsefristen, vil nævnet skulle fastsætte en ny
udrejsefrist, hvis der meddeles afslag på genoptagelse eller nyt afslag på asyl efter genoptagelse. I
disse tilfælde tilvejebringer Flygtningenævnet selv de nødvendige oplysninger til brug for fastsættelse
af en ny udrejsefrist. Som udgangspunkt fastsættes samme frist som i forbindelse med Flygt-
Side 197