19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
Som eksempler på sager, hvor nævnet udtrykkeligt har forholdt sig til betydningen af
den forløbne tid, siden de påberåbte overgreb m.v. fandt sted, og ansøgerens forhold i
denne periode, kan nævnes:
Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren var mindreårig. Flygtningenævnet
udtalte: ”Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at få behandlet
sin asylsag. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til
grund. Det lægges således til grund, at ansøgeren er etnisk hazara fra Ghazni provinsen,
hvor han har boet indtil, han som 11 årig udrejste til Iran sammen med sin moster og
dennes familie. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold at ansøgerens fader omkring
1995/1996 blev bortført/dræbt af medlemmer af Hezbe Wahdat, kan begrunde
asyl. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at årsagen til, at faderen blev bortført/
dræbt, ifølge de oplysninger ansøgeren har fået, var, at faderen ikke ville oplyse, hvor
hans broder, som tidligere havde været kommandant for Hezbe Wahdat, og som nu blev
anset for forræder, opholdt sig. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at forholdet
ligger langt tilbage i tid, og at ansøgeren boede sammen med sin mor på familiens
bopæl indtil umiddelbart før udrejsen til Iran i 2004 uden problemer. Det forhold, at
ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke har nogen familie, som han kan bo
hos, kan ikke i sig selv begrunde asyl, idet socio-økonomiske forhold ikke er omfattet
af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. De generelle forhold for etniske hazaraer
i Afghanistan kan heller ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder
det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden
til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at
blive udsat for umenneskelig behandling eller overgreb. Ansøgeren opfylder derfor
ikke betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster
derfor Udlændingeservices afgørelse.” Afg/2010/102
Nævnet meddelte i marts 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk tadjik og muslim af trosretning.
Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Herefter var ansøgeren,
der i nogle år havde forsørget sin familie, flygtet [til Iran i 2003-2004, red.] sammen
med sin moder og sine fire søstre for at undgå, at den ældste søster blev tvangsgift
med en ældre mand. Ansøgerens moder havde efter ansøgerens faders død været i ægteskab
med ansøgerens farbroder. Flugten var blevet finansieret med en del af medgiften,
der var blevet betalt til farbroderen for søsterens ægteskab. Et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer fandt, at ansøgeren ved at have medvirket til at bringe moderen
ud af ægteskabet og unddraget farbroderen muligheden for at bortgifte den ældste søster
– uanset at der var forløbet flere år – havde bragt sig i et sådant modsætningsforhold
til farbroderen, at det ikke med den fornødne sikkerhed kunne afvises, at ansøgeren ved
Side 87