19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
året 2007 havde deltaget i demonstrationer i hovedstadsområdet, at han muligvis var
blevet fotograferet under demonstrationerne, at hans bopæl var blevet opsøgt af myndighederne
første gang i foråret 2008, hvor han ikke havde været hjemme. Han havde
fået det at vide af en tilfældig ældre person, der havde stået i nærheden af et busstoppested
i nærheden af bopælen. Han havde herefter taget ophold hos slægtninge. Han
havde efterfølgende fået at vide, at myndighederne havde opsøgt bopælen flere gange.
Han havde mod bestikkelse fået udstedt et ægte nationalitetspas i sommeren 2008 og
havde ligeledes mod bestikkelse skaffet sig udrejse af Burma første gang i efteråret
2008, hvor han var indrejst i Malaysia. Han var rejst tilbage senere i 2008, idet han ligeledes
mod bestikkelse havde skaffet sig indrejse uden om myndighederne med det
formål at opnå fornyet visum til Malaysia. Han var endeligt udrejst af Burma i slutningen
af 2008 ligeledes efter at have betalt bestikkelse. Ved en tilbagevenden til hjemlandet
frygtede ansøgeren et langvarigt fængselsophold på grund af sin deltagelse i demonstrationerne.
Flygtningenævnet lagde efter de foreliggende oplysninger til grund
for sagen, at ansøgeren havde deltaget i de nævnte demonstrationer. Flygtningenævnet
fandt det imidlertid ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at hans bopæl var blevet opsøgt
af politiet i foråret 2008. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren fremstod
som upolitisk og uprofileret, og han havde efter det oplyste ikke tidligere haft konflikter
med myndighederne. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde
kunnet opholde sig i hjemlandet fra efteråret 2007 til slutningen af 2008 dog afbrudt af
ansøgerens ophold i Malaysia. Endelig bemærkede Flygtningenævnet, at ansøgeren
havde fået udstedt ægte nationalitetspas i sommeren 2008, men Flygtningenævnet ville
dog ikke afvise, at dette kunne være sket mod betaling af bestikkelse. Flygtningenævnet
lagde endelig nogen vægt på, at ansøgeren først havde søgt asyl i Danmark nogle
uger efter sin indrejse. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet det ikke
sandsynliggjort, at ansøgeren ved udrejsen havde været asylbegrundende forfulgt, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt det ej heller sandsynliggjort af
ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel
risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko
for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Burma/2010/4
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk avghoun
fra Shendan i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske foreninger
eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har præciseret
sit asylmotiv således, at han ikke længere er troende muslim og derfor ikke vil praktisere
islam. Han har samtidig accepteret ”kristendommen fra hjertet”. Han har ikke fortalt
nogen i hjemlandet om sine religiøse forhold. Flygtningenævnet lægger til grund, at
ansøgeren, der udrejste af Afghanistan til Iran i 2004/2005 efter onklens bestemmelse,
> Side 52