19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 3 > Grundlaget for og behandlingen af asylsager
og kristen af trosretning. Flygtningenævnet kan efter oplysningerne i den tidligere asylsag
lægge til grund, at den kvindelige ansøger er halvt etnisk armener og halvt etnisk
aserbajdsjaner. De er begge født og opvokset i Bayan i Aserbajdsjan. Den mandlige
ansøger har til støtte for ansøgernes asylansøgninger gjort gældende, at han ikke kan
vende tilbage til Armenien, idet han frygter myndighedernes reaktion, blandt andet
fordi han har deltaget i demonstrationer i foråret 2007, hvor han kortvarigt blev tilbageholdt
af ukendte personer og blev udsat for fysiske overgreb. I øvrigt er Armenien gennemsyret
af korruption og kriminalitet. Ansøgerne udrejste til Rusland i efteråret 2007
og opholdt sig her til slutningen af 2009, hvorfra de på baggrund af falske ukrainske pas
indrejste i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerne asylretligt er blevet
vurderet både i forhold til Armenien og Rusland i overensstemmelse med vurderingen
i Udlændingeservice. I relation til Armenien lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerne
blev tvangsmæssigt udsendt fra Danmark i efteråret 2006 til Armenien via
Yerevan lufthavn, idet de blev ledsaget af danske politifolk. De var legitimeret med
indrejsedokumenter udstedt af den armenske ambassade i Bruxelles i slutningen af
2002. De blev ikke ved indrejsen i Armenien udsat for asylbegrundende overgreb. De
har opholdt sig i Armenien til efteråret 2007. Den mandlige ansøgers deltagelse i demonstrationer
i forbindelse med præsidentvalget i foråret 2007 er ikke i sig selv asylbegrundende,
idet den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at hans deltagelse har
profileret ham i forhold til de armenske myndigheder. Tilbageholdelsen i foråret 2007
og de heraf følgende fysiske overgreb fra ukendte personer må anses for en enkeltstående
begivenhed, og Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger blev
løsladt betingelsesløst. I relation til Rusland bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerne
ikke har påberåbt sig asylrelevant forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder
det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved indrejse i Armenien
eller Rusland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 1, eller at de vil være i reel risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse.
Der fastsættes ingen udrejsefrist, idet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
har udsat udrejsefristen i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Såfremt ansøgerne
ikke udrejser frivilligt, kan de udsendes tvangsmæssigt til Armenien eller Rusland,
jf. udlændingelovens § 32 a.” Armenien/2010/5
Hvad angår udsendelse af en ansøger, som er blevet meddelt afslag på asyl under henvisning
til, at han allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller har en nær tilknytning
til et andet land, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3, om første asylland, henvises til
afsnit 5.4.
Side 193