19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 4 > Sager indbragt for internationale organer
går deltagerstater, der har ratificeret torturkonventionens artikel 22, behandler komitéen
tillige individuelle klager, jf. artikel 22. Konventionen har 146 deltagende stater. Der
gælder visse kriterier for at antage en sag til realitetsbehandling efter artikel 22. Således
skal sagens fakta falde inden for komitéens kompetence, og klageren må ikke være
anonym. Alle relevante nationale retsmidler skal være udtømt, og sagen må ikke være
under samtidig behandling i realiteten for et andet internationalt organ. Danmark har
afgivet en erklæring om anerkendelse af FN’s Torturkomités kompetence til at modtage
og behandle mellemstatslige og individuelle klagesager.
I relation til beskyttelsen af flygtninge og asylansøgere er det især konventionens artikel
3, der er relevant.
Bestemmelsen er affattet således: ”Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (”refoulere”)
eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at
antage, at personen vil være i fare for at blive underkastet tortur”.
Det følger af komitéens Rules of Procedure, Rule 108, at komitéen kan anmode staterne
om opsættende virkning med hensyn til udsendelse af klageren under komitéens behandling
af sagen, hvilket Flygtningenævnet følger, hvis der anmodes herom.
Bevisbyrden for, at en udsendelse vil være i strid med artikel 3, påhviler i første omgang
klageren. Der skal foreligge vægtige grunde til at antage, at der vil være en reel
risiko for, at klageren vil blive udsat for en behandling i strid med artikel 3 i det land,
hvortil tvangsudsendelsen vil ske. Der stilles hermed et krav om konkretisering af risikoen
for overgreb, hvorimod der næppe påhviler klageren et krav om at kunne bevise,
at der foreligger en individualiseret risiko for overgreb. Denne bevisbyrde er blevet
beskrevet som en indsigelsesbyrde med forpligtelse til at oplyse sagen. Løftes denne
bevisbyrde, må staten føre bevis for, at mishandling ikke vil forekomme, eller at der
ikke er en forudsigelig risiko herfor. Der skal i den forbindelse foreligge en reel risiko
for mishandling af en vis grovhed.
Der verserer for tiden syv sager ved FN’s Torturkomité, hvor der er blevet klaget over
afgørelser truffet af Flygtningenævnet.
I november 2010 indstillede FN´s Torturkomité behandlingen af en klage over en afgørelse
truffet af Flygtningenævnet, idet Flygtningenævnet havde genoptaget sagen og i
august 2010 meddelt klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.
Side 225