19. beretning 2010 Formandskabet - Flygtningenævnet

Kapitel 5 > Udvalgte asylretlige problemstillinger
in absentia, og at dette havde medført, at hendes ægtefælle var blevet afskediget fra sit
arbejde, og at hendes søn ikke havde fået lov til at læse videre ved universitetet. Under
opholdet i Danmark havde ansøgeren opsøgt fremtrædende danske politikere, og dagblade
i Danmark havde gennem årene eksponeret hende med navn og billede samt med
omtale af hendes sag, herunder med omtale af ansøgeren som kritisk over for styret i
Iran. Der var herved henvist til senest 3 artikler i sommeren 2009 i en kendt, dansk avis.
Endvidere havde der været avisomtale af, at den internationale forfatterforening PEN
støttede ansøgeren, i hvilken forbindelse ansøgeren var omtalt som værende ”systemkritiker”.
Flygtningenævnet fandt, at der under ansøgerens ophold i Danmark var sket
en sådan eksponering af ansøgeren som systemkritiker, at ansøgerens frygt for forfølgelse
ved en tilbagevenden til Iran på baggrund heraf og på baggrund af de forhold, som
hun havde været udsat for inden udrejsen, måtte anses for velbegrundet. Flygtningenævnet
bemærkede i den forbindelse, at forholdene for bl.a. systemkritiske journalister
i Iran måtte anses for skærpede de seneste år i forbindelse med præsidentvalget og forholdet
til vesten. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på denne baggrund opfyldte
betingelserne i Flygtningekonventionen for asyl, og Flygtningenævnet meddelte derfor
ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt
det herefter ikke fornødent at foretage nærmere undersøgelser af, om ansøgeren var
dømt in absentia, og om ansøgerens familie havde været udsat for diskrimination som
følge af ansøgerens forhold, således som hun havde påberåbt sig. Iran/2010/21
Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Iran. Indrejst i 2008. I 2009 søgte ansøgeren asyl. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren er etnisk perser fra Teheran. Ansøgeren havde ikke været medlem
af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk
aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv navnlig henvist til, at hun ved en tilbagevenden
til Iran frygtede for sit liv, idet hendes søn, som var en kendt person, var konverteret
til kristendommen, hvilket også var kendt i Iran. Som følge heraf, og idet
ansøgeren selv havde tilsluttet sig den kristne tro og havde været i kirke i Danmark,
risikerede hun forfølgelse i Iran. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens søn
efter indrejsen i Danmark for mange år siden var konverteret til kristendommen. Sønnens
asylmotiv havde ikke haft relation til sønnens religiøse tilhørsforhold. Ansøgeren
havde efter det oplyste været i Danmark for at besøge sønnen ni gange tidligere, og
ansøgeren var også denne gang udrejst problemfrit på sit ægte nationalitetspas. Uanset,
om hun havde modtaget chikanerende bemærkninger fra personer i sit nabolag, havde
hun således ikke været eksponeret i forhold til myndighederne af religiøse eller politiske
årsager ved udrejsen. Efter asylansøgningen havde ansøgeren oplyst, at hendes
datter og søster i Iran havde set hendes og sønnens fotografi i det lokale fitnesscenter,
og ansøgeren formodede, at fotografiet var taget i en kirke i Danmark. Under nævnsmødet
havde ansøgeren vist et videoklip, hvor ansøgeren sås under en demonstration i
> Side 256